Når jeg går eller cykler rundt i byen, ser jeg ofte mennesker smide affald og plastik i naturen. Det får mig til at tænke på, at menneskenes forhold til naturen er blevet meget anderledes i dag, end det var tidligere. Dette kan for eksempel ses i romantikken, hvor menneskerne så naturen som et yndigt, vidunderligt og smukt sted, som alle elskede at være i. Sangen “Der er et yndigt land“ er skrevet i romantikken af Adam Oehlenschläger i 1819. Sangen beskriver naturen på en meget yndig måde, og at landet står med brede bøge.
I dag er specielt de unge ligeglad med naturen. De smider affald og plastik i naturen, og tænker ikke over de konsekvenser det har for naturens fremtid. Affald og diverse ting, der bliver smidt rundt omkring i naturen, så som plastik osv., forurener ekstremt meget, og er lang tid om at blive nedbrudt. Dette er der ikke ret mange der tænker over, hvilket fører til, at vores natur bliver ødelagt, og at der ikke vil være natur i fremtiden. Dog er der mange mennesker der er begyndt at være mere miljøbevidste, heldigvis for det, og det er godt for naturens fremtid. Det store spørgsmål er bare, om vi mennesker nogensinde vil stoppe med at smide affald og især plastik i naturen, da det som sagt tager lang tid om at blive nedbrudt? For at satse på en lysere natur i fremtiden tror jeg, at man specielt skal have fat på de unge. Det er dem der afgør den fremtidige natur, for de nye tilkommende i verden. Det er dem vi skal satse på, fordi det mest er dem der er ligeglad med naturen, fordi de ikke tænker over de konsekvenser det har i fremtiden.
Det er gratis at oprette en konto