Reflekterende artikel: Menneskets forhold til naturen som fiktionstema
Når jeg sidder på mit værelse alene, er det meget nemt og hurtigt for mig at blive fanget i den virtuelle verden med telefonen, computerskærmen, spillekonsoller og fjernsynet, hvor man på en måde frakobler sig fra den virkelige verden. Den virkelige verden vi lever i, som efterhånden er blevet meget skadet af menneskehedens bidrag til de klimaforandringer, der f.eks. har ført til den globale opvarmning eller de stigende naturkatastrofer. Så tænker jeg nogle gange over, hvordan vi i denne moderne verden kan være så ”ligeglade” med vores verden, og måske glemme noget af allermest basale og vigtigste for os mennesker, nemlig vores forhold til Naturen.
Der mange tekster, som kommer ind på det her forhold mellem menneskerne og naturen, og hvordan kan det egentlig være. For sådan set os alle mennesker, med minimale undtagelser, bor i en form af civilisation, hvor man omgås med andre mennesker i f.eks. butikker eller på gaden. Hvordan kan det så være, at der er nogle der er så optaget af naturen, og måske endda et liv, hvor man er bosat i skoven? Andrea Hejlskov har skrevet end tekst der hedder ”og DEN STORE FLUGT” (2013), som kommer ind på et familieliv, hvor man er bosat ude i skoven med manglende rindende vand, strøm, internet osv. ”Mit internetsted var velkendt efterhånden… jeg vidste, at der var dækning. Dér eksisterede jeg. Dér var virkeligheden. Alt andet var en drøm” (Tekst 1a, l. 144-148) Jeg synes, at Andrea kommer ind på noget rigtig interessant med dette citat, altså hvordan det kan føles at flytte væk fra sit normale liv og alt man kender, ud til en skov, som er noget ubekendt. Det kan føles meget fraværende når man ikke har den mulighed at være i kontakt med et samfund hele tiden, om det så er igennem sociale medier, tv’et eller i butikkerne, så kan man føle, som hun også beskriver, at det hele er en drøm. En drøm, hvor man er væk fra alle sine ansvarligheder, og man udelukkende skal tænke på ens egen og familiens overlevelse. Det er også tit det man ser os mennesker forbinde naturen med en pause fra sit normale liv, hvor det kan hjælpe en med både, at virkelig forbinde sin sjæl og sind med naturen, men også hvor man kan finde sine egne værdier og sig selv både fysisk, men især psykisk. ”vi var stadig i gang med at lande. som om vores sind kom flyvende, langsomt, efter vores kroppe.” Det føler jeg også, at Andrea prøver at forklare her med dette citat. Altså sindet kommer efterhånden, som man finder sig selv i den ro der er i naturen. Det kan sagtens tage lang tid, at få sit liv og ens prioriteringer forvandlet, men for nogen kan det være liv reddende. Vi ser også andre steder, hvor dette forhold mellem naturen og mennesket kommer til udtryk, især i form af at finde sig selv. Det gør vi f.eks. I romanen der hedder ”Doppler” skrevet af Erlend Loe (2004). Romanen handler om en mand, som har familie med kone og børn, og lever et helt normalt liv i en civiliseret by, men efter han styrter på cykel og slår sit hovedet, får han et andet syn på livet. Han er træt af måden han lever sit liv på, og vælger så derefter at flytte alene ud i skoven. Doppler, som er manden i bøgen, vælger at flytte ud i skoven blandt andet fordi, at han synes han lever livet som et kompetent menneske, hvilket han forbinder med noget negativt. Jeg tror grunden til det kunne være, at Kompetence for Doppler, handler om et opgør med det samfund vi lever i, hvor vi ikke nødvendigvis er vores egen person, men blot bare spiller de slags roller, som samfundet forventer og giver os. Doppler flytter derfor ud i skoven væk fra samfundet, hvor han finder en speciel form for indre ro i skovens natur, og føler han kan være rigtig alene. Igen føler jeg her, at med roen man finder i naturen, så kan man også nemmere finde sig selv, og det også noget som Doppler følte han havde brug for i bogen, nemlig at finde sit indre jeg og ro. Et andet eksempel på denne flugt væk fra det normale liv ud til naturens ro, er Ole Giævers film ”Mod naturen” (2014). I filmen, som minder meget om romanen ”Doppler”, er hovedpersonen Martin en man med kone og børn, som gerne ville lidt væk fra sit normale liv, og vælger så derfor at tage på fjeldtur i skoven. Martin finder naturen, som et frirum fra den ”virkelige verden”, og igen er der en ro han kan finde i naturen, der er unik. Martin er en mand, som er i midt fyrrende, og af den nok går igennem lidt af en midtvejskrise og identitetskrise, og finder altså naturen som et sted, hvor han komme lidt væk fra hans hverdag samtidig med, at han kan finde sig selv.
Det er gratis at oprette en konto