Teksten er skrevet af den norske forfatter Kjell Askildsen i 1929. Det er fra novellesamlingen Et stort, øde landskab, 1994.
Novellen ”Jokeren” er en lidt farlig historie, der er skrevet på to sider. Det er fortællingen om et magtspil mellem to mennesker. Det er en fortælling om en mand, der, af sin kone eller kæreste, ”føres bag lyset”. Alt dette sker ved hjælp af et sprog, der får vores fantasi i gang. Kjell Askildsen bruger en jeg-fortæller, som han har valgt at kalde Joachim. I stedet lader han sine sætninger bygge op af flere hovedsætninger, der normalt vil være formuleret til bisætninger, bindeord eller biord. Et eks er som følger:
”Jeg sad i stolen ved vinduet, hun sad ved spisebordet og lagde kabale, hun havde
ustandseligt lagt kabale på det sidste, jeg vidste ikke hvorfor, jeg tænkte at hun
Måske var bange for noget.” (li. 1-4.)
Askildsen sætningsopbygning er ret spændende, han bruger grundled. Han lader, stort set, hele tiden enten Joachim eller Lucy optræde noget. Han bruger kun få gange direkte tale, men lader personernes handlinger beskrive deres tanker. Den eneste følelse, der for alvor beskrives i dybden uden at lade dette ske gennem handlinger eller direkte tale, er følelsen af at være ”ført bag lyset”. På denne måde bliver denne følelse også vigtig for hele fortællingen.
Det er gratis at oprette en konto