Novellen ”Sammenstødet” er skrevet i 2004 af Katrine M. Guldager, en fantastisk dygtig forfatter. Novellen indgår desuden i novellesamlingen ”København”. Novellen følger primært to personer som begge er deltagere og pårørte i et trafikuheld, da den ene, kvinden som kører en grøn bil, påkører en anden, tilsyneladende beruset kvinde. Novellen beskriver et mærkværdigt, euforiseret og stresset miljø, men også det, at sympati i dagligdagen kan være kamufleret af alle de problemer som dækker over. Guldager formår at vise, hvordan stress kan lede til egoisme og mangel på sympati.
Guldagers novelle anvender den observerende 3. personsfortæller. Det ses allerede på linje tre ”Spørgsmålet var, om hun ikke var så stiv af syre (…)”. Man får altså en beskrivelse af, at det er en kvinde som tilgår sig med stoffer. ”Den svævende kvinde” er hele vejen gennem forvirret og påvirket af diverse stoffer. Det kan ses både da hun går ud foran bilen og bliver påkørt, men også da hun får besøg af kæresten Lasse. Her beskrives det ”Nu lå hun og døsede hen”. Det virker næsten som om, at hun skal have en eller anden form for rusmiddel. Da hun ankommer på hospitalet, giver hun sig igen til at skrige - ”Og hvorfor ikke bare blive ved med at skrige, til hun fik det?”. Selvfølgelig er det også fordi, at hun dulmer med smerte, men det er da klart, med den mentalitet, et tegn på at hun generelt har et problem angående rusmidler. Hendes udseende beskrives allerede på første side ”Hun manglede sine fortænder, og hendes lange, mørke hår var uvasket (…), der slet ikke passede til hendes svævende øjne”. Det fremstår altså i teksten, at hun ser beskidt ud og meget påvirket. Hun ligner noget nær en hjemløs junkie.
Det er gratis at oprette en konto