Saltes opløselighed i vand

Formål med rapporten. ........................................................... 3 Teori. ................................................................................... 3 Fremgangsmåde. ................................................................... 4 Materialer og apparatur. ......................................................... 6 Fejlkilder og bemærkninger til forsøget. .................................... 8 Konklusion. ........................................................................... 8

Formål med rapporten.

At undersøge forskellige saltes opløselighed i vand, samt få kendskab til begreberne letopløselig (aq) og tungtopløselig (s) ved tilsætning af sølvnitrat AgNO3 til en opløsning af de salte der er blevet angivet i beskrivelsen af opgaven.

Teori.

Salt er opbygget af et metal, og et ikke-metal, og er sat sammen i et iongitter. Vi tager f.eks. NaCl (Køkkensalt). I det periodiske system finder vi som nummer 11; Na i 1.hovedgruppe (Alkalimetaller) og i 3. periode (3 elektronskaller). Na har dermed 2 elektroner i K-skallen (inderste skal), 8 elektroner i M-skallen (mellemste skal) og 1 elektron i dens (yderste) N skal. Den vil gerne opfylde oktetreglen og have 8 elektroner i yderste skal og dermed ligne en ædelgas. Den frigiver derfor en elektron, så der nu er 11 protoner, men kun 10 elektroner i atomet. Og dermed en elektronskal mindre. Den har altså en proton mere end elektroner og derfor kommer Na til at hedde Na+ (NatriumIon). Hvorimod hvis det var et atom som skulle optage en elektron for at få 8 elektroner i yderste skal, ville den være negativt ladet. I det her tilfælde Cl, som kommer til at hedde Cl-(Clorid). Den har atomnummer 17 med henholdsvis 2, 8 og 7 elektroner i K, L og M skallen. Så igen med oktetreglen i baghovedet, så vil den gerne modtage en elektron og dermed også have 8 elektroner i (yderste) M skal. Den får så dermed en elektron mere og dermed 17 protoner i kernen men 18 elektroner i atomet. Na (Natrium) er et metal, derfor står det først, og Cl (Clorid) er et ikke-metal, derfor står det bagerst. Metallet står altid først, ligesom ikke-metallet altid står bagerst. Hvis to stoffer skal reagere, skal der altid være lige mange plusser som der skal være minusser. Så hvis vi vil sætte et stof med to plusser sammen med et stof med et minus, skal vi bruge to af stoffet med minus. Et fast stof kan enten være letopløseligt eller tungtopløseligt. Det er letopløseligt, hvis man kan opløse mere end 2 g af stoffet i 100ml vand. Hvis man højst kan opløse 2 g i 100ml er det tungtopløseligt.