Siden jeg har været syv, otte, ni år gammel har jeg altid set gyserfilm eller stødt på gys i min hverdag. Jeg har også altid nogle gange været bange, og har taget hånden op for ansigtet hvis noget blev for skræmmende. Men jeg er også den person der ikke bare kan sidde og se en gyserfilm helt alene, jeg skal sidde sammen med enten nogle af mine rigtig tætte venner, eller min familie. For det med at du sidder sammen med en af de dine rigtig gode venner og ser en gyserfilm, er noget andet end hvis du sidder helt alene og ser en gyserfilm, eller at opleve noget uhyggeligt eller mega angstprovokerende. For hvis du er sammen med en rigtig god og tæt ven, trækker man jo bare hånden op for ansigtet og skriger så højt man overhovedet kan og bagefter bare grine ad det, sammenlignet med hvis du er helt alene, tror jeg at det påvirker dig meget mere. For når du alene skriger du jo ikke bare og griner ad det bagefter, der sidder du og bliver fuldstændig opslugt i alt den fare og uhygge som der sker i filmen, især hvis man ikke er særlig gammel. Man lever sig fuldstændig ind hvordan hende den unge pige har det når den store mand med maske på, kommer løbende med en motorsav i hånden og den eneste intention han har, er at dræbe hende. Den gys hun har, oplever du også. Den vil også være der senere i din hverdag, fx. hvis du går alene mens der er mørkt udenfor, kigger man sig over skulderen hele tiden, man kan høre lyde som egentlig ikke er der, du kan mærke hvor mere og mere paranoid du bliver og kan mærke hårene rejse sig i nakken. Men så når du først træder ind af døren derhjemme, er alt godt igen. Du kan dufte maden som mor er ved at lave inde i køkkenet og alle dine sanser bliver aktiveret. Du fornemmer alt og skal være helt sikker på at alt er som det plejer.
Det er gratis at oprette en konto