Siden tidernes morgen, hvor demokrati havde sin oprindelse i det gamle Grækenland, har politikere diskuteret, kritiseret og holdt taler for at samle stemmer. I dagens Danmark er situationen den samme. Politiske partier kæmper med næb og klør for at få magten. Et af de primære våben i den demokratiske kamp for magt, er den politiske tale. Den politiske tale har været med til at overtale gennem flere tusinde år. I 2016 den første maj, holdt Enhedslistens daværende ordfører Johanne Schmidt-Nielsen også en sådan tale. Den følgende analyse vil undersøge den politiske tale som genre med udgangspunkt i Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj tale fra 2016.
Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj tale fra 2016 blev afholdt i Fælledparken. Det er ikke tilfældigt, at Johanne Schmidt-Nielsen står netop på Fælleden og holder sin tale. Traditionstro samles Danmarks arbejdere sig primært på Fælleden, men naturligvis også andre centrale steder rundt i landet, for at holde politiske kamptaler. Traditionen stammer fra slaget på Fælleden, som dengang var en opstand mellem fagforeningerne, altså de mobiliserede arbejdere, og politiet. Kort fortalt demonstrerede arbejderne for bedre arbejdsvilkår, men ender ud i en masseslåskamp med politiet. Fælledparken er derfor et symbolsk og historisk sted for arbejderne og arbejderpartierne, som eksempel Enhedslisten, hvori Johanne Schmidt-Nielsen på daværende tidspunkt var ordfører. I følgende citat hentyder Johanne Schmidt-Nielsen til, at vores forfædres kamp ikke skal være forgæves og man ikke skal tage det danske velfærdssystem for givet: ” Det fællesskab, som vores forældre, vores bedsteforældre og vores oldeforældre har kæmpet for at skabe og som vi fejrer her første maj.”. I citatet bliver der også påpeget, at det er den første maj. Det er vigtigt af den grund, at den første maj også er kendt som værende den internationale kampdag. Det har altså været en dag, der gennem de sidste par hundrede år har været vigtig og et afgørende element i arbejderbevægelsen
Det er gratis at oprette en konto