Afsenderen i den deliberative tale, er Johanne Schmidt-Nielsen og hun taler for både hende selv, men også hendes parti, Enhedslisten.
Modtagerne er Danmarks befolkning og emnet er VLAK-regeringen og deres politik. Sproget har høj grad af formidling, en større målgruppe kan forstå hvad Schmidt snakker om. Den retoriske situation er docere og movere. Hun prøver at informere(docere) Danmarks befolkning om, at Lars Løkke ikke gør det godt nok og prøver at overbevise(movere) dem om, at Enhedslisten ville gøre det bedre som regering.
Vi læser og hører i den konstaterende fase som er en af de fire argument faser, Johanne Schmidt-Nielsen, snakke om Lars Løkkes første år som statsminister. Det påtrængende problem i hele argumentet, er Lars Løkke. Hun bruger i den vedlagte video, tryk på visse ord, som fx da hun siger på linje 1 “...Siden vi stod her sidst, har vi fået ny statsminister i Danmark...”, hvilket skaber stor dynamik i hendes sprog. Schmidt benytter sig også af actio, hvor hun inddrager en del gestik, fordi hun bruger sin hånd til at udtrykke nogle pointer. Udover det hører vi nogle styrkemarkører, som siger noget om hvor sikker Johanne er på, at Lars Løkke ikke er en god statsminister. Hun siger fx på linje 3 “(...) jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke voldsomt imponeret…”. Dette gør, at hendes mening bliver styrket en del og kan måske appellere til publikums følelser. En følelse af, at de er skuffede og blevet svigtet.
Det er gratis at oprette en konto