Teksten er skrevet af Hans Jørgen Nielsen og er fra essaysamlingen ”Nielsen” og den hvide verden, udgivet i 1968.
I denne korte tekst beskriver H. J. Nielsen livet som et spil. Han karakteriserer tilværelsen som et skuespil hvor man, afhængig af situationen, spiller forskellige roller. Hvis man gør en indsats for at realisere spillet og er villig til at spille med, kan man få noget ud af det, sådan som det jo også fungerer i livet. Hvis man ikke deltager aktivt og bare forholder sig passiv overfor de ting der sker omkring én, går man jo også glip af alt det sjove.
Andre mennesker er medspillere i ens spil, som man selv er medspiller i deres. Til hver af disse medspillere har man tilegnet sig en rolle, og man har derfor mange forskellige roller.
Det at have alle disse roller, er hvad H.J. Nielsen kalder attituderelativisme. Attituderelativisme er en holdning, en livsopfattelse, nemlig en opfattelse af at jeg´et ikke har noget fast identitet, men er i stand til at veksle mellem forskellige personligheder, som en kamæleon skifter farve, alt efter omgivelserne. Det vil sige at den attitude man udviser, er relativ i forhold til den situation man befinder sig i. Så skulle man måske tro at man uden et fast udgangspunkt (jeg´et) i en situation, mister sin tryghed og sin sikkerhed, men ifølge H.J. Nielsen forholder det sig ikke sådan, hvis man karakteriseres som spiller (et begreb jeg vil vende tilbage til). Spilleren kender spillets regler og kan selv skabe sin virkelighed og finde tryghed i dette. Når man accepterer at tilværelsen er relativ, kan man i langt højere grad styre den selv. H.J. Nielsen understreger dog, at spillet ikke skal forstås som leg eller som modsætning til alvor og forpligtelser, men at man, i kraft af at man kender spillets regler, har et større ansvar for hvordan man lever.
Det er gratis at oprette en konto