Hvornår er det for meget at en forfatter blander sig i samfundsdebatten? Er det alles ret eller kun nogles, hvor går grænse til at det er for meget. Hvis der overhovedet er en grænse som man kan overskride. Og hvor sarte er vi enlig i dette samfund som jo har ytringsfrihed, men hvor meget er for meget for os. Hvad kan vi i virkeligheden gøre, som ikke bare er tømmeord fra folk der drømmer og lever i en fantasiverden?
I Klaus Rothsteins artikel ”Efter talen” som omhandler meget de ”oprører” som vi hørte om til Nordisk råds miljø prisuddeling. Her startede Greta Thunberg ud med ikke at dukke op, men sendte en stedfortræder til at informere om at hun ikke vil modtage prisen eller de mange penge som hører til prisen. Dette var jo et kæmpe chok for de fleste, men hvis man ser alt det Greta, står for så chokere det ikke så meget igen. Hun siger tit at vi skal skride til handling i stedet for at sidde på vores flade, og at uddele en pris og give penge væk til en som bare vil bruge det på sig selv, giver jo ingen mening. For det her er jo i bund og grund en miljøpris, hvorfor så ikke give de penge ud til at gøre vores oceaner rene og gøre vores miljøpolitik bedre. På den grund er det jo forståeligt at hun ikke vil bakke op om sådanne begivenheder, som ikke gavner noget af det hun står for. Hun kan måske få sagt et par ord, men hvad vil det i bund og grund nytte det hun kæmper for. Hvem skulle gå ud og redde verden efter hun har modtaget en ligegyldig pris? Greta vil hellere have de gør noget og ikke bare sidder passivt og ser til.
Det er gratis at oprette en konto