Ungdommen er fremtiden. Generation Y vil sikre dem og deres efterkommere en fornuftig fremtid. Dog møder de kritik såsom forkælelse og dovenskab, som mange mener hører sammen med ungdom. Disse påstande høres ofte fra de ældre generationer. Og som alle andre diskussioner eller debatter er der altid to sider af sagen. Unge oplever ofte at de ikke bliver hørt, lyttet til eller forstået. De bliver overset når de udtrykker deres holdning til et politisk emne. Politik er hovedsageligt styret af den ældre generation, da det er dem der har flest stemmer. Derfor bliver unges holdninger ofte forbigået i dabatter og lignende, hvilket ikke er fair i et demokratisk samfund hvor alle skal hørers.
En der kæmper for at unge kan blive hørt, møder vi i artiklen ”Pilen peger på Generation Y” fra Jyllands Posten, den 23. maj 2010 skrevet af Morten Vestergaard og Orla Borg. Her ser vi hvordan Sofie Rye, der er formand for Yngresagen, prøver at modsige og forandre nogle af de fordomme der fremkommer hvad angår unge. I artiklen læser vi at hun er en af dem der står i spidsen i generationskampen. ”Vi er af medierne og den politiske scene udråbt til Generation Fucked-Up, vi er unge og forkælede, vi er kriminelle og ikke interesserede i vores egen fremtid; den samme jargon som altid. Men for at tage et ansvar, skal man også føle, at man har en reel mulighed for at have et; vi skal have indflydelse på vores eget liv og vores egen fremtid." (ll. 16-20 s.1) Her er tydeligt at hun er meget kritiske mod de mange fordomme hvor unge beskrives som dovne, forkælede og bare vil gøre oprør. Men Sofie Rye understøtter ikke disse holdninger, ligsom resten af medlemmerne i Yngresagen heller ikke gør. De mener ikke at der er tale om et ungdomsoprør, men rettere sagt et ungdomsopråb. Et opråb der skal fortæller de tidligere generation hvordan det faktisk står til fra de unges synspunkt. Den 22-årige formand oplever nemlig den hverdag, som bliver beskrevet, men hun kan kun ryste på hovedet. Sofie Rye beskriver meget tydeligt hvordan de unge ofte bliver overset, især på den politiske scene. Hun modargumenterer dem der mener at SU’en er en form for forkælelse for unge studerende. Her snakker hun om at det er den ældre generation der skynder på ungdommen og vil have dem på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Når man er færdig med sin uddannelse, vil man bidrage til samfundet på lige fod med dem, derfor mener hun at uddannelsen er en investering, som staten burde fortsætte med at investere i. "Vores udgangspunkt er, hvordan samfundet er i dag. Jeg oplever ikke, at unge er forkælede, men at unge i høj grad er indstillet på at knokle. Vi skynder os igennem studierne, vi har arbejde ved siden af studierne, og mange laver endda frivilligt arbejde. Men den historie bliver aldrig fortalt, og derfor vil vi så gerne nuancere debatten og opfattelsen af unge.” (ll. 32-35 s.1) Her forklarer hun hvordan de unge faktisk gerne vil arbejde, knokle og ikke bare vil være hjemme. Hun forklarer hvordan nogle sider af ungdommen bliver overset i debatterne. Hun er her meget pålidelig, da hun lever blandt de omtalte. Hun ved om nogen hvordan hendes omkreds og mange andre har arbejde ved siden af studie, har en travl hverdag og oplever at blive stresset over de mange ting de laver. Sofie Rye vil være med til at give de unge noget at skulle have sagt, især når det handler om deres fremtid. Det er derfor hun sammen med Yngresagens 1200 andre medlemmer vil forsøge at give de unge en mulighed for at stå på lige fod med de andre. ” Vores hovedpointe er, at der er brug for velfærdsreformer, der tager hensyn til unge i fremtidens Danmark” (ll. 4-5 s. 2)
Det er gratis at oprette en konto