Mange forfattere og kunstner har i tidens løb sat samfundets problemer under debat. En af dem var Henrik Pontoppidan 1857 – 1943. En samfundsrevser, som skildrede de elendige sociale og menneskelige vilkår. Han skrev socialrealistisk og brugte meget billedsprog, symbolik og metaforer til at forstærke teksternes budskab. Hans tekster vakte voldsom opsigt og debat i Danmark på hans tid. Henrik Pontoppidan har blandt andet skrevet novellesamlingen Fra Hytterne fra 1887, hvor novellen Hans og Trine indgår. I novellesamlingen møder man en skarp kritik af de sociale forhold i samfundet.
Uddrag fra Hans og Trine
En gammel fattig enkekvinde Mariane med til navnet Per Søvrens, bjærgede Livet og Føden til sig, ved at hapse hvad andre kastede fra sig. Engang havde hun haft mand og børn, men manden døde og nu var hendes børn spredt omkring i verden. Kun pigebørnene kom hjem i ny og næ for at barsle og drog da af sted igen. Mariane stod da tilbage med spædbørnene. Hun havde efterhånden en god børneflok, men den ville have været større, hvis Marianne ikke havde trykket puden fast for munden på nogle af dem.
Hans og Trine er skrevet i 3 pr. fortæller med ydresynsvinkel, hvilket betyder at Henrik Pontoppidan kun skildrer Marianne og hendes situation udefra. Vi høre altså ikke om hvad Mariane tænke eller føler, det må man som læser selv fantasere sig til. Henrik Pontoppidan er altså en objektiv fortæller i historien.
Det er gratis at oprette en konto