1 / 4 sider - klik for at bladre

Psykisk ligestilling: analyse af 'SAMTYKKE' og 'Kære unge, nøgne kvinde'

  • Dansk
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 7
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Psykisk ligestilling: analyse af 'SAMTYKKE' og 'Kære unge, nøgne kvinde' er en dansk-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 7. Fylder 4 sider (1.347 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 28. februar 2020.

Denne opgave analyserer Emma Holtens essay 'SAMTYKKE' og Camilla-Dorthea Bundgaards kronik 'Kære unge, nøgne kvinde'. Den undersøger, hvordan teksterne behandler psykisk ligestilling mellem kønnene, objektivisering og seksualisering af kvinder. Analysen fokuserer på appelformer som patos og stilistiske virkemidler, der understøtter forfatternes budskaber om ligestilling og respekt.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af to tekster om psykisk ligestilling. Opgaven identificerer appelformer og stilistiske virkemidler og giver et godt indblik i emnet.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • appelformer
  • camilla-dorthea bundgaard
  • emma holten
  • feminisme
  • kønsroller
  • objektivisering
  • psykisk ligestilling
  • retorisk analyse
  • samtykke
  • seksualisering

I nutidens samfund bliver kvinder objektiviseres og seksualiseret som aldrig før. Dette burde ikke ske, og det burde laves om med det samme. Dette er præcis hvad essayet ”SAMTYKKE”, først udgivet på netavisen Friktion og skrevet i 2014 af skribenten Emma Holten, handler om. Derudover bliver der delt flere og flere uønsket nøgenbilleder af unge kvinder HVER eneste dag, dette er hvad vi kan læse om i Camilla-Dorthea Bundgaard’s kronik, fra 2016 ”Kære unge, nøgne kvinde.” Kronikken er først udgivet i netavis/avis Berlingske. Begge kvindelige skribenter er feminister og kan derfor muligvis give ekstra indblik i deres velskrevet personlige tekster. Selvom begge tekster ikke ligefrem er skrevet for nyligt, er de stadig meget relevante og aktuelle nutidens samfund og det er stadigvæk meget omtalt i hverdagen, men desværre ikke nok omtalt til at have giver stor positiv effekt. De er begge to nemme at relatere til da dette problem desværre er alt for udbredt, og burde stoppes.

Begge artikler tager sig brug af appelformen patos. Essayet SAMTYKKE spiller som sagt mest på appelformen patos. Dog har den også lidt logos et par steder i teksten som er med til at give ekstra troværdighed samt et indblik i virkeligheden og seriøsiteten af emnet. Essayet bruger meget patos og det gør teksten meget personlig og bringer stærke følelser frem hos læseren. Dog det ikke er særligt tydeligt, er det en lille smule etos i teksten også. Vi får at vide at skribenten er feminist og vi kan derfor undre os over om teksten er lidt for personlig, eller ihvertifald præget af hendes egne holdninger.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver