“Du er ikke 18 år”, sagde min mor altid. Og det var og- er for den sags skyld også rigtigt, men hvorfor får man altid smidt netop den vending i hovedet, når de ikke kan komme på et andet argument for, hvorfor man lige præcis ikke må det, man så pænt spørger om?
Jeg befinder mig på nuværende tidspunkt i den fase man i dagens Danmark, vil betegne som “Teenage-fasen”. Man er halvt barn og halvt voksen. Det er nu man møder den hårde virkelige verden. Det er nu, at jeg personligt selv føler, at ansvaret ånder mig i nakken. Jeg er nervøs og presset af alle de forventninger, alle har til mig. Jeg er decideret bange for at træffe de forkerte valg, og at jeg kommer til at fortryde dem.
Samfundet kræver, at vi som 15-16-årige skal vælge, hvad vi vil med vores liv og hvad vi vil arbejde med, indtil vi bliver gamle og grå og ender på pension. Igennem hele vores skolegang, er vi blevet slået oven i hovedet med, at hvis man ikke er god nok i skolen og ikke får høje karakterer, kan man ikke få en god uddannelse. Men forskere har undersøgt, at unge med lave karakterer i folkeskolen, klarer sig næsten lige så godt som deres bogligt dygtige klassekammerater, når det handler om at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er gratis at oprette en konto