Analyse af Katrine Marie Guldagers 'København'

I novellesamlingen ”København” af Katrine Marie Guldager er det store overordnede tema københavneres skæbne. Hver novelle indeholder en beretning om en eller flere personer, som bor i København, og fortæller om deres hverdag, problemer, familier, skæbner og ikke mindst mødet mellem mennesker. Man kan se, at temaet er skæbnen allerede i den første novelle ”Nørreport”, hvor en kvinde ved navn Bitten ser en kvinde, der ligner hende selv, fordi den hun, ligesom hende selv, bærer et rødt uldtørklæde. Selvom det i sig selv ikke er nogen stor ting, at to kvinder har samme tørklæde på, bliver det skrevet som om, at det var skæbnen, der gjorde, at de to uldtørklæder strejfer hinanden i lyskrydset. Dette er Katrine Guldagers måde at gå fra person til person på. Hun bruger denne metode hver gang, hun begynder på at fortælle om en ny person, for netop efter man har hørt om mødet mellem to mennesker, skiftes hovedpersonen ud.

Novellerne forbindes med en rød tråd gennem hele samlingen. Man møder altså mange af de samme personer igen og igen. Nok spiller personerne ikke en lige stor rolle i alle novellerne, men de indgår i en bestemt kontekst. F.eks. møder vi Lasse, som er venner med Heinrich (fra ”Indbrud”) og er kærester med ’den svævende kvinde’ (fra ”Sammenstødet”). Personerne i ”København” har alle nogle forholdsvis sørgelige skæbner.