Formålet på denne øvelse er, at bestemme egne blodtype og sammenligne fordelingen af blodtyper på deleholdet, med den danske befolknings blodtypefordeling.
Teori:
Blodtyper: Blodtyper inddeles efter typen af antigener på de røde blodlegemers overflade. Disse antigener, der kan bestå af proteiner og kulhydrater, er genetisk bestemte. Grunden til, at man kalder dem antigener, er, at de kan giver problemer ved blodtransfusioner. Hvis røde blodlegemer føres fra en person til en anden, vil den, der modtager røde blodlegemer, normalt danne antistoffer mod blodlegemers antigener, hvis den pågældende person ikke selv har de samme antigener. Et godt eksempel er rhesus-negativ mødre, der danner antistoffer mod deres rhesus-positive foster.
Antigener og antistoffer reagerer med hinanden. Hvis de røde blodlegemer blandes med antistoffer, der er rettet mod deres overfladeantigener, sker der en sammenklumpning – en såkaldt agglutination.
AB0- systemet er karakteriseret ved antigenerne A, B og ingen (0). Genet for blodtype sidder på kromosom nummer 9. A og B er begge dominante gener.
Har man A-genet, så har man antistof B
Har man B-genet, så har man antistof A
Har man AB-genet (codominante gener), så har man ingen antistoffer
Har man 0-genet, dvs. ingen antigener, så har man AB-antistoffer
Alleler: AB0-systemet består af multiple alleler, dvs. at man har to gener for den samme egenskab:
Det er gratis at oprette en konto