Romantikken er en kulturstrømning der ankom til Europa omkring 1800-tallet. Den havde blandt andre flere underperioder. Førromantik (også kaldet nyklassicisme), Nationalromantikken (den nationale bevidsthed), Biedermeier (borgerlig romantik) og Romantismen.
Universalromantikken er bl.a. en litteraturhistorisk periode, der dyrker menneskenes følelser – de følelser, som fornuften ikke kan styre. Det er et modsvar til oplysningstiden, hvor fornuft og rationalisme dominerede. Panteisme er et begreb, der kommer til udtryk i universalromantikken. Det betyder -”Gud er i alt”. Verden giver altså ikke mening i universalromantikken, hvis ikke man har harmonien og det idylliske med. Man hylder i universalromantikken de universalromantiske digtere, der kalder sig selv for genier. Kun de har evnerne til at opleve og formidle det smukke og guddommelige i naturen. Universalromantikerne betragter verden som en stor organisme. Denne organismetanke består i, at alt er guddommeligt og hænger sammen. Det er netop disse universalromantiske tanker, der kommer til udtryk i Adam Oehlenschlaegers digt ”Morgen-Vandring” fra 1805.
Digtet omhandler et romantisk digter-jeg, der på en vandretur observerer sine omgivelser. Han oplever bl.a. nogle kornblomster, som ser trist op på ham. De føler sig ubrugelige, da deres lokale bonde ikke kan se det harmoniske og idylliske ved kornblomsterne. Dette får det romantiske digter-jeg til, at tænke på sig selv og sin egen situation, og til at opfordre blomsterne til at forenes med ham til slut.
Det er gratis at oprette en konto