I Grundtvigs digt ”Danmarks Trøst” er en hyldest til den danske befolkning og hvad den har opnået gennem årene, derudover er det også en hyldest til hvor smuk og idyllisk den danske natur er i forhold til andre landes.
Igennem digtet ses der Grundtvig bruger et meget morderne og beskrivende sprog. Der bruges også vokalrim, sådan så digtet har en god rytme når det læses højt. Derudover bruger han også enderim som også er kaldet for krydsrim. Det kan ses i strofe 35:
”Langt mere malmen: så hvidt og så rødt, fik andre i bjerg, og i bytte, hos danske dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmands hytte, og da har i rigdom vi drevet det vidt.”
Grundtvig tager meget fokus på hvor smuk Danmark og dens befolkning. Igennem digtet roser Grundtvig Danmark for hvordan vi klarede krigen og alt det er blevet opnået, som man kan være stolt af. Det handler også om at Danmarks befolkning har meget forstand og vinden de kan tilbyde verden, derudover hylder Grundtvig også om vores tidligere konge Frederik d.6 for hans flotte arbejde han havde gjort for den danske befolknings samfund.
I digtet har Grundtvig bevist valgt at uddybe Danmarks og dens natur en del mere end udlandet, dels for at give læserne et godt indtryk af Danmark. Som det er, vist i digtet vælger Grundtvig at opbygge digtet meget idyllisk, som er meget set i romantikken som for det meste handler om harmoni og smukhed. Det er tydeligt at Grundtvig kun har gode ting at fortælle om Danmark, men når man kigger på måden han vælger at beskrive de andre lande, kan man se at han mener at deres befolkning er så fattige de ikke har råd til mad. I verset ”Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt” menes det at dem der er stærkere og rige vil hjælpe de svage og fattig, for at skabe et mere balanceret samfundet med lighed.
Det er gratis at oprette en konto