Jeg troede, at Gud sad oppe på en sky og styrede hele verdenen. Hver gang jeg var ude at flyve, og nåede op over skyerne sad jeg og kiggede febrilsk ud af vinduet. Det kunne være, at jeg kunne vinke til Gud og alle hans engle. Hver gang blev jeg skuffet, men alligevel blev jeg stadig ved med at tro på det. Jeg forestillede mig, at Gud havde et kæmpe slot oppe på skyerne, hvor alle englene og døde mennesker boede. Når det lynede eller tordnede, var det, fordi Gud var meget sur på hele verden, fordi vi ikke opførte os ordentligt, og når solen skinnede, var Gud tilfreds med vores opførsel.
Jeg troede, at for enden af regnbuen var der en spand fuld af guld. Hver gang jeg så en, prøvede jeg at gå mod enden med mine små korte ben, men efter jeg havde gået nogen tid, gav jeg altid op. Jeg bildte mig selv ind, at den sikkert var flere tusinde kilometer væk, og der sikkert ikke var nogen, der fandt pengene, og den lille grønne alf som havde taget den med ned til jorden ville tage spanden med op igen og gemme den til mig.
Jeg troede, at mennesker kunne lære at flyve. Jeg hoppede ned fra borde, bænke og trapper, mens jeg plaskede med mine små buttede arme med elastikker omkring håndleddene. For alle de små nuttede fugle skulle jo også lære det, inden de kunne flyve fra reden.
Det er gratis at oprette en konto