Dig og mig ved daggry

Louise og Cille sad hjemme ved Cille. De var sammen bare for at være sammen, og bare for at gøre noget. De drak mokaï bare fordi de vil gøre et eller andet. Og hygge sig sammen med musik. Det var jo ligesom fredag aften. Da Cille’s mor kom hjem med sin kæreste gik Cille og Louise ned efter den første bus der kom forbi. De kørte helt til den anden ende af byen. En pære var sprunget bagerst i bussen, så de behøvede ikke og skjule at de sad og drak de mokaï de havde taget med. Bussen stoppede et sted og 2 drenge steg på. Det var Liam og Morten Jepsen eller som han bliver kaldt “Jeppe”. Pigerne vidste selvfølgelig ikke hvem de var og hvad de hed, men en ting er helt sikker. Liam havde den sjoveste frisure og det understregede Cille med et lille grin. Louise sad og beundrede Liam og hans helt perfekte stemme og hans helt perfekte hvide tænder. Jeppe og Liam var på vej ud til en pølsefest som de inviterede pigerne til. Pigerne vidste ikke hvad en pølsefest var, men Liam forklarede dem at det var en fest med en helvedes masse drenge og nærmest ingen piger. Cille og Louise tog med til festen og lige pludselig sad Liam og Louise og kyssede. Hun var blevet rigtig fuld og havde brækket sig lige før så hun var bange for at hun smagte af bræk. Liam og Louise tog morgen-bussen ind til byen fordi Liam havde sagt at hun skulle se noget helt fantastisk. Han tog hende med op i en kran. Louise spurgte med det samme hun så kranen og indså hun skulle op i den, om det var her han tog alle pigerne hen. Det var et ikke. Det var et sted han kom når han skulle tænke. Selvfølgelig var han sådan en type tænkte Louise. Sådan en der gør noget vildt mærkeligt for at gøre noget normalt. Da de var oppe i kranen sad de og snakkede i timevis. De så på at solen stod op og pludselig begyndte de at kysse. Lige dette øjeblik var helt fantastisk og det mest romantiske Louise havde oplevet. Hvis der sprang en atombombe lige der ville hun være ligeglad. Så ville hun i det mindste dø så lykkeligt som hun kunne være Allerede efter 1 uge spurgte han hende om kærester og hun svarede ja. Da louise fortalte det til hendes forældre var de glade på hendes vegne, men hun kunne høre spørgsmålet i deres stemmer. Den måde de sagde hans navn på, betød at de vil vide om han var udlændinge. Det var Liam ikke. Han var halv ire, så det var han ikke. Louise’s mor var en meget forsigtig type som tænkte over tingene og ikke blandede sig i andre. Egentlig holdte sig for sig selv. Louise’s far var en typisk far. En man ikke snakkede med om problemer, men en der hjalp med lektierne og kom en gang imellem og spurgte om hun havde haft en god dag.