Så kom dagen! Dagen vi alle havde ventet på. I knap 45 min har vi haft historie, og for at være ærlig, så er vi alle dødtrætte af det. En masse fra de andre skoler har aftaler med lærerne om, at de sammen tager ind til klimastrejke, men det gør ingen ærgerlig nok her på Birkerød Privatskole. Tanken om bare at tage derind er der, da jeg i bund og grund synes det på en eller anden måde godt kunne betegnes som lovligt fravær. Vi gør det jo trods alt i en større sags tjeneste, da det gælder klodens overlevelse. Vi har snakket lidt frem og tilbage om det i klassen, og det ser rent faktisk ud til, at de fleste er med til at gå uden tilladelse. Havde det kun været mig eller få andre der ville, så havde jeg ikke kunnet få mig selv til det. Nu hvor vi er flere, så holder jeg mig da ikke tilbage og tager i stedet afsted og hygger med de andre.
Vi gjorde det!
10 fra årgangen er taget afsted, og der sidder lidt over halvdelen tilbage i klassen. Vi har aftalt at mødes på Birkerød st. kl 10:15, hvorfra vi skal tage toget direkte ind, der hvor klimastrejken foregår. Alle er taget hjem for at lægge deres computere, og ting de ikke skal have med derind. Olivia og jeg finder på, at vi vil bruge en gammel papkasse, hun har derhjemme til at skrive på, så vi kan være ordenligt med til at demonstrere ligesom alle andre. Da vi kommer op til st., står resten af ”holdet” klar. Vi stiger alle ind i toget og sætter os i samme kupé. Alle er lidt paranoide, da vi jo er bange for lærernes reaktion på, at vi bare er taget afsted uden tilladelse. Dog sænker nervøsiteten sig efter, at Mikkel tænder op for hans højtaler med noget stemningsfuldt musik, som vi alle kan sidde og synge med på. Alle er i godt humør og spændt på, hvordan det hele kommer til at foregå.
Det er gratis at oprette en konto