Analyse af 'De forbrændte børn Blodets Bånd'

Blodets Bånd er en dansk dokumentarfilm fra 2013, instrueret af Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald. Det er Uddraget er fra filmens begyndelse (00:00-09:38) vi skal følge. ”Blodets bånd” er en barsk skildring som går helt tæt på en familie i dyb krise, en familie som prøver at genfinde sig selv. Ikke mindst familiens yngste skud på stammen, Kristina, kæmper for at holde sig oven vande.

Dokumentaren suger os ind i en (udenpå) velfungerende familie, men straks vi kommer indenfor, ser vi langsomt hvordan glansbilledet krakelere. En familie indeholdende; en far, en mor (ekskone) og 16 forbrændte børn. I dokumentaren stifter vi bekendtskab med familiens yngste fire børn, Christina, Daniel, Michelle og en kort præsentration af Ivan, som familien har mistet kontakten til.

Børnene er skadet. Skadet af en barndom med alkohol, vold og verdensfjerne forældre. Dette er desværre et billede vi ser rundt omkring i det danske land oftere og oftere, der er kommet mere fokus på børnenes rettigheder. Men er det nødvendigvis sundt for børnene at vi fjerner dem fra deres nærmiljø og familie?

Den forsvundne barndomLige netop dette spørgsmål hører vi Christina forlange et svar på i anslaget; en lille desperat pigestemme trygler sin far om svar, svar på, hvorfor hun blev tvangsfjernet sammen med sine søskende, hvorfor de ikke måtte bo hjemme hos far og mor. Hun prøver indtrængende at få ham til at forstå, at hun har brug for nogen svar, så hun kan komme videre i sit liv, komme op af det sorte hul hun befinder sig i. I mens bevæger det håndholdte kamera sig ned ad en mørk gade, pigens skingre stemme gennembore luften og står i knivskarp kontrast mod den let rystende mørke gade. Tættere mod familiens rækkehus. Stemmen bliver højere, tydeligere og mere anklagende. (00:48) Hvad er der mon sket inde i det lille hus, hvilke grusomheder er de fire børn blevet udsat for? Stadig fanget på den mørke vej hen mod huset, beder pigen stadig indtrængende hendes far om svar ”Hvis vi ikke var blevet fjernet, så havde livet også været noget helt andet i dag!” Endelig indhenter lyd og billede hinanden. Far og datter siddende i stuen, begge i deres følelsers vold. Og på trods af farens hårde ord til den unge kvinde ”jeg er ligeglad” ser vi at han er alt andet end ligeglad, med et ultranærbillede fanger vi alle hans følelser, lige fra tåren på hans kind, til den indestængte fortrydelse, vrede og tristheden over ikke, at kunne være det for hans børn, som han gerne ville. (01:15) Alle de usagte ord, alle de splittede følelser. Vi ser at det ikke er en følelseskold mand, men en mand med ar på sjælen, en mand med fortrydelse i øjnene. Som han sidder der nervøst famlende med en cigaret mellem fingrende og med tåre i øjenkrogen, for vi ondt af ham, og vi kan se hvordan han splittes mellem de sagte ord og virkeligheden.