Ingen af os ville eksistere i dag, hvis de ikke havde levet. Vi er alle sammen skabt af to helt unikke mennesker, nemlig vores mor og far. Vi bør sådan set være dem taknemlig hele livet, fordi de har givet os et liv, men det er det er ikke alle som er taknemlig, eller lige så venlige over for deres forældre hele livet.
Når man lige er blevet født, kan man på ingen måde undvære dem, heller ikke selvom
man nok ikke helt er klar over hvem de er, eller hvad de er.
Når man bliver lidt støre, og skal til at lærer at sidde, kravle, og derefter gå og så
selvfølgelig snakke, giver man mere og mere slip i dem.
For som helt lille bitte, har du brug for nogen der holder dig i hånden hele tiden.
Når du for første gang sidder op, når du tager dit første skridt, når du falder og slår
dig, og græder, du har brug for dem hele tiden!
Man sidder på en måde fast i dem, fra man er helt lille bitte.
Men man vokser lige så stille ud af dem.
De er på en måde som tøj.
Man vokser stille og roligt ud af det, og på et tidspunkt kan du ikke ”passe” det
Det er gratis at oprette en konto