Er vi blevet for snæversynede? Kan vi ikke sætte os i andres sted og handle på, hvad vi tror? Er vi mennesker blevet for usikre på os selv, og er vi for bange for at lave fejl? Hvordan vil vores samfund se ud, hvis vi ikke har nogen empati?
Novellen ”Film” af Helle Helle fra novellesamlingen ”Rester” [1996] får os til at stille de spørgsmål til os selv. Den viser hvordan vi som mennesker er blevet mere indelukkede, hjælpeløse, hvordan vi har mistet alt omsorg til vores medmennesker omkring os.
Jeg vil at skille novellen ad, analysere den, og prøve at finde hoved og hale i hvad Helle Helle egentligt vil sige med novellen. Jeg vil at perspektivere det til den virkelige verden, og finde ud af hvad vi mennesker kan lære af den. Ud fra analysen, fortolkningen og perspektiveringen vil jeg prøve at svare på de spørgsmål jeg startede med at stille. Jeg vil finde ud af hvad Helle Helle vil have os til at forstå, og hvad hun vil mene at vi mennesker skal blive bedre til.
Historien foregår i en lokal biograf, hvor to venner mødes for at se en ny amerikansk film. Det er over et år siden vennerne sidst har været i biografen sammen. Den ene ven er en ung mandlig studerende, som er i gang med sine eksaminer. Vi får dog ikke meget ydre beskrivelser af hovedpersonen. Vi får dog hovedpersonens tanker, som var de skrevet i en dagbog.
Det er gratis at oprette en konto