Selvom ideen om at de fattigere bliver fattigere og de rigere bliver rigere, er dette langt fra virkeligheden. Med hjælp fra Gini-Koefficienten og ifølge tal fra Den internationale Valutafond, er den globale ulighed faldet med ca. 6 point mellem 1988 og 2015, dvs. at verdensbefolkningen er blevet mere lige. Herpå er tallene for de ekstremt fattige også styrtdykket. I 1990 levede 36% af verdensbefolkningen for under 2 USD om dagen, i 2015 var tallet faldet til under 10% ifølge verdensbanken, så der er blevet færre ekstremt fattige i verden, og den samlede ulighed målt på indkomst er formindsket. Den rigeste % af verdensbefolkningen er steget med 101% i indkomst i perioden 1980 til 2016, den fattigste halvdel af klodens befolkning er samtidigt gået 94% frem i indtægt, altså er de fattigste næsten gået ligeligt frem i indtægt sammenlignet med den rigeste procent. Zoomer man her ind på et lille udsnit af de mest rige på en hundrededel af en promille af verdensbefolkningen, så er denne lille bitte elite stukket af fra resten af samfundet. De har en gennemsnitlig stigning i indkomst på 235% i samme periode. Det betyder altså at der er en lille gruppe af verdens rigeste som er stukket af fra resten af verden, men gruppen er minimal. Til gengæld er andelen af ekstremt fattige faldet markant. Og den samlede økonomiske ulighed målt på indkomst, er også faldet. Der er stadig store indkomstforskelle i verden, men billedet af den globale ulighed er ikke helt så dyster som man regner den for. Verden går altså overordnet set i en positiv retning og derfor er udviklingstendensen også positiv.
Det er gratis at oprette en konto