Ulighed i velfærdssamfundet: social arv, klasser og sundhed

Problemformulering: Hvorfor er der så stor forskel på rig og fattig i et velfærdssamfund som vores?

Problemstilling 1: Hvordan påvirker den sociale arv Danmark, og hvad kan der gøres for at den formindskes? Bilag 8, 9 og 10.

Det lader desværre til, at den sociale arv i Danmark er blevet forhøjet en del de seneste år, det betyder altså, at færre og færre bliver mønsterbrydere. Uddannelse spiller en stor rolle m.h.t. den sociale arv, men at kunne indordne sig normerne i samfundet spiller også en stor rolle. Der ses i Danmark en tydelig sammenhæng mellem forældre og børn. Det er overraskende, at kun 6% af de unge er i stand til at løfte sig, og derfor ligger Danmark helt i bunden af listen sammen med Tjekkiet og Slovakiet. Det betyder altså, at mulighederne for at danske børn kan få en anden position ens deres forældre er langt fra virkeligheden. Den sociale arv kan være svær at bryde, specielt for børn som bliver stigmatiseret som helt små. Det kan være, at de bliver stigmatiseret på grund af deres forældre, evt. fordi forældrene er marginaliseret eller en del af neo-proletariat, dvs. en ny underklasse i samfundet, dette kan f.eks. være ældre, lavt uddannede, nedslidte, arbejdsløse eller indvandrer. En anden grund til den sociale arv kan være, at familien er socialt udstødt. Hvis dette er tilfældet, vil børnene oftest blive taget fra forældrene og blive anbragt i et børnehjem eller plejefamilie. At blive taget fra sin biologiske familie er bestemt ikke nemt, og der kan i nogle tilfælde opstå en rollekonflikt, fordi den unge føler sig svigtet. Hvis forældrene aldrig har været på arbejdsmarkedet, mangler de i høj grad tertiær socialisering, hvilket deres barn heller ikke får. Hvorfor den sociale arv i Danmark er steget, kan være på grund af forældrenes interesse for barnet og dets skolegang. Danske forældre involverer sig mindre i sine børns skolegang end forældre fra andre lande.For at den sociale arv bliver brudt, skal regeringen snart træde i kraft, eftersom det ikke lykkedes dem i år 2000 at ændre noget, og derfor er de unge stadig meget afhængige af forældrene. Hvis den sociale arv skal brydes, hjælper det ikke noget, at der først bliver grebet ind når den unge er i uddannelsessystemet. Der skal gribes ind inden folkeskolen, da det allerede har gjort sin indvirkning når barnet begynder i skole. Der skal gribes ind på den måde, at de svage elever skal hjælpes. De skal have ligeså mange fordele ved skolen, ligesom de velhavende børn. Enhedslisten mener, at SU’en har en stor indflydelse på de unge m.h.t. social arv. De mener, at indkomsten i stor grad er med til at hjælpe. Det er Helena Skyt Nielsen, professor i økonomi, ikke enig i. Hun mener at det er vigtigere, at bruge pengene på institutioner. Unge hjælpes ikke med SU, da de svageste ikke er i stand til at tage en SU-berettiget uddannelse. De skal derfor hjælpes så tidligt som muligt, så de bliver kvalificerede til at tage en uddannelse. Alt i alt skal der være flere mønsterbrydere, som bryder den sociale arv. På den måde får flere unge en uddannelse og klarer sig langt bedre i skolen.