Dolken er en novelle skrevet af Tove Ditlevsen. Den handler om en mand, der bærer på en masse vrede og irritation. En af de få ting, der har betydning for ham, er en dolk, som han har fået af sin far og som han nu har givet videre til sin søn.
Handlingen strækker sig over en dag, og den er fortalt kronologisk med flashbacks, hvor man hører om mandens barndom. Det er morgen i starten af novellen, og det er aften i slutningen. Den foregår på en ganske almindelig dag, hvor familien spiser morgenmad, faderen tager på arbejde og kommer hjem til aftensmaden. Faderen tjener rimelig mange penge, da han er chef.
Manden bliver konstant irriteret over sin kone Ester og sin søn. Sønnen smider alting væk, og Ester dækker over det, og hun forkæler drengen og pylrer om ham. Manden føler en vis ømhed for sin kone, men han viser det sjældent. Han foragter alt føleri og mener, at det kun er svage mennesker, der har følelser. Styrke og disciplin er derimod vigtigt for ham. For ham er dolken lig med styrke og magt, og som barn følte han sig højt hævet over andre, fordi han havde dolken. Han brød sig ikke om de andre børns lege, men foretrak at lege alene. Han følte sig stærk og ensom med dolken i sit bælte, og han blev overbevist om, at han var udpeget af skæbnen til at blive til noget stort. Som voksen er han stadig overbevist om, at han er hævet over andre. Han betragter sig selv som et forstandsbetonet menneske og ser ned på alle andre. For at komme frem i verden må man skubbe andre til side. Han er gået i sin fars fodspor, og han ønsker, at hans søn skal gå i hans fodspor, men hans søn har ikke sin fars hårde, kolde sind, men tværtimod moderens bløde, ”svage” sind.
Det er gratis at oprette en konto