Analyse af 'Den kroniske uskyld'

”Den kroniske uskyld”, skrevet af Klaus Rifbjerg i 1958. I romanen vil jeg analysere karakteren Janus som er hovedpersonen. Jeg vil komme ind på hvilken effekt det har at Janus er fortælleren, og hans udvikling. Den er hovedsageligt skrevet til unge mennesker, da den handler meget om identitet at finde ud af hvem man er og sine problemer i puberteten. Bogen gennemgående tema identitet og overgangen fra barn til voksen. Titlen ’den kroniske uskyld’ siger i høj grad til Helle, som dør som ung og jomfru. På en måde også kan relatere forholdet mellem Helle og Tore, da Helle takker nej til at gå i seng med Tore, og det skaber en irritation i Tore, men det skaber også en irritation i Janus, da Janus gerne vil ha den fantastiske Tore skal føle hvordan det er at være seksuelt aktivt. Men på den anden side, ser vi at Janus ville have at Tore forbliver den ’fejlfrie’ og ’rene’ dreng, ligesom Gud, Janus ser ham som. Derfor er der et ironisk konsekvent til den ’Kroniske’ del.

I romanen ”Den kroniske uskyld”, møder vi hovedpersonen Janus, som også er fortælleren i romanen. Han er starter ud i mellemskolen (ca. 7 klasse), hvor vi følger ham frem til gymnasiet. Gennem de år i folkeskolen, læner han sig op ad den ideelle og ’ufejlbarlige’ klassekammerat, Tore. Romanen er anderledes end andre bøger, da man ikke høre noget fra deres tidlige barndom, og hellere ikke deres konsekvenser for deres fremtidig liv. Det eneste man læser om, er lige præcis om mennesket udvikling, hvor de efterlader sig selv som barn og drager ud i teenageårene. Klaus Rifbjerg har gjort det tydeligt for Janus, hvor svært det kan være at komme igennem puberteten, og hvor meget han lever op til en bestemt kammerat. I perioden hvor Tore flyttede til Ålborg, hører vi næsten intet om hvad Janus lavede, som godt kan præsentere lidt at Janus intet liv havde uden Tore. Da de to gutter mødtes, så Janus altid Tore som en slags Gud og så op til ham, men gradvist bliver den forestilling nedbrudt gennem bogen. Fra begyndelsen af deres venskab interesserede de sig ikke særligt for piger, dog kunne de godt lide at se på dem, og tænke om hvordan det vil føles, at have en pige under armen, sammengående ned ad gaderne, men deres venskab og underholdningerne efter skole betød mere for dem. Igennem gymnasietiden prøver Janus at finde ud af hvem han er. Han begynder at sammenligner sig selv forhold til Tore, men han holder tilbage, da han er fast besluttet over at Tore er en tand bedre, og derfor fortjener det hele. Janus finder så sin stærke side af sin identitet når han er sammen med piger. Med Inger er han stærk, og det ham der bestemmer, dog er Janus kærlighedsliv korte og seksuelle. Men i forhold til Tore, har han dog ikke svært med at finde sin identitet, og han finder selvfølgelig den rette faste forhold med den her pige, den uskyldige Helle. De tre nyder nogenlunde deres ungdomsår og hinanden, mens en fjende kommer langsomt ind i billedet. Janus er den første, der bliver lokket af Helles mor, Fru Junkersen, da han er den første, der bliver ’beskidt’ fordi han mister sin mødom. Janus advarer dog ikke Tore, hvor Tore også bliver snøret rundt om Fru Junkersen lillefinger. Helles studenterfest, bliver Helles mor tørstig efter frisk blod og forfører Tore, bryder Helle sammen, og begår selvmord under festen. Janus kæmper sig derefter igennem universitet alene, og bruger for det meste sin fritid på at besøge Tore på et psykiatrisk hospital, og her ender den brutale roman.