Sommer 2014. I slutningen af sommerferien 2014 ændrede mit liv sig lige pludseligt hurtigt. Det hele startede med, at jeg kastede op hver gang, jeg spiste mad. I starten vidste vi ikke, hvad der var galt, så vi tænkte, det ville blive bedre. Men det blev det aldrig. Det blev bare værre og værre. Der gik også lange perioder, hvor jeg ikke gik på toilettet, og jeg blev meget syg. Jeg gik glip af mange skoledage. En dag tog vi til lægen, og han kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med mig. Så man undersøgte mig, og jeg var indlagt i 2-3 dage i karantæne.
Jeg måtte ikke forlade mit rum, fordi de ikke vidste, hvad der var galt med mig. Lægerne var bange for, at det kunne smitte andre patienter. Jeg, som jo ikke var så gammel, troede, at der var noget meget alvorligt galt med mig.
Hver gang der var læger eller sygeplejersker, som skulle tjekke mig, skulle de have maske og handsker på, og det skulle mine forældre også.
Da jeg havde været indlagt i ca. 3-4 dage, blev jeg sendt hjem. De ville se, om det blev bedre. Hjemme skulle jeg tage masse medicin. Først skulle jeg tage noget medicin kaldet Movicol, som skulle få gang i maven, men det virkede ikke rigtigt. Jeg spiste Movicol i ca. 3 uger. Det hjalp ikke, så jeg blev sendt tilbage til hospitalet.
Det er gratis at oprette en konto