Herman Bangs forfatterskab er karakteriseret af en impressionistisk skrivestil. Han bruger ofte en scenisk fremstillingsform “Nu bøjer jeg fra Leddet ind i Haven. Hvor her er øde! Ingen fodtrin, Intet.” (S. 4 L. 1). Han lader sine karakteres handlinger tale for sig selv, hvor han kan beskrive stemninger og motiver, som læseren derefter selv må fortolke. Herman Bang havde også et naturalistisk livssyn. I naturalismen blev mennesket anset som et biologisk væsen, som var styret af sine drifter. Litteraturen var “pyntet” med ting som ikke var realistiske, hvor billeder blev malet idylliske og som man gerne ville have samfundet skulle være. Dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, hvor frihed i forhold til seksualitet og religion kom i fokus. Herman Bang udleverede sin impressionistiske skrivestil i sin tid i det moderne gennembrud.
Skitsen af en “Sommerdrøm” handler om en jeg-fortæller og partnerens kendskab som blev “født” med et smil, i dagens lys og de var lykkelige, de kendte ikke hinanden på det tidspunkt, men det var kærlighed ved første blik. “Det fødtes om dagen i et smil, og vi vidste kun, nu at vi mødtes” (S. 1 L.2-3). Deres kærlighed sluttede brat, da jeg-fortælleres anden part, valgte at slutte det ved at sige: “Aa, hvor livet er trist! Og vi vidste begge, at det var Gravsangen over vor Kjærlighed.” (S. 2 L. 13-14) Hvor jeg-fortælleren efter ikke kunne hvile i sig selv, men havde drømme om dengang de var sammen.
Det er gratis at oprette en konto