Herman Bangs skrivestil er med impressionistisk, hvilket vil sige, en slags kunstnerisk skrivemåde, som især dukkede op i ca. 1870 til 1890, hvilket hænger godt sammen med at teksten er fra 1881. Ordet stammer fra det franske og betyder indtryk. Dette ses også tydeligt i på side 4, linje 1: “Nu bøjer jeg fra Leddet ind i Haven. Hvor her er øde! Ingen fodtrin, Intet.” Han lader karaktererne i fortællingen tale for sig selv. Her beskriver han situationen, stemningen, handlingen og motiverne, hvor han derefter overlader fortolkningen til fortælleren, så de kan danne deres eget indtryk. Herman Bangs tekster er også meget præget af det naturalistiske livssyn på mennesket, hvilket vil sige, at mennesket blev betragtet som en biologisk skabning, udstyret med sine egne drifter og evner. Førhen var det således, at litteraturen var meget ”smuk” og at alt var godt, sammen med ting der ikke var realistisk, men mere ideelt. Billeder var malede meget idylliske og havde det motiv, at det var sådan samfundet skulle være. Det var også et meget karakteristisk træk i andre lande. Hovedtrækkene i litteraturen bestod oftest af religion, frihed, æstetik og seksualitet. Mange af hovedtrækkene kunne være i harmonisk sammenhæng med hinanden, men samtidig også splittet. Herman Bangs skrivestil kom derfor også til kundskab i forbindelse med det moderne gennembrud.
Det er gratis at oprette en konto