Gennem denne aflevering vil jeg foretage en analyse og fortolkning af ’En Sommerdrøm, skitse’ skrevet af Herman Bang i 1881. Derefter vil jeg perspektivere teksten til dens litterære periode og herefter give en kort konklusion på de væsentligste pointer.
Herman Bang blev født ind i en konservativ familie, men som ung valgte han at forlade denne religiøse form for verdensopfattelse og fik et menneskesyn baseret på naturvidenskaben i stedet. Han debuterede som en moderne forfatter og samfundskritiker omkring 1880, hvor denne novelle altså også blev publiceret. Specielt var han kendt for hans impressionistiske skrivestil, hvor han med stemninger beskrev mindre afsnit som del af en større helhed. Desuden mestrede han også forskellige former indenfor billedsprog, herunder sammenligninger, stemningsbilleder og besjælinger. Omdrejningspunktet for mange af hans tekster var de stille eksistenser, som vedrører de personer hvis drømme måske ikke altid bliver til en realitet.
”En Sommerdrøm. Skitse.” vedrører en trist/ulykkelig historie om kærlighed, hvor vi bliver introduceret til et jeg og et du, som også klart spiller de vigtigste roller i fortællingen. Begge roller er anonyme, da vi aldrig får sat hverken navn, alder eller køn på disse personer. Dog følger vi som læsere jegets synpunkt og derfor også fortællerens. Derudover er det en subjektiv fortæller, hvilket vi klart ser, da man læser teksten fra jegets eget perspektiv. Jeget er forholdsvis stille og tilbageholden, hvilket vi hurtigt fornemmer da han/hun ikke vil kysse duet, da duet spørger direkte efter det. Man kan dog formode at duet godt kender denne rolige side af jeget, da deres forhold til hinanden langt fra er nyt. De har kendt hinanden i lang tid og virker generelt utrolig afslappet med hinanden.
Det er gratis at oprette en konto