”En Sommerdrøm skitse” skildrer den realistiske virkelighed med sit varierende sprog og dens dynamiske fremstilling. Fremstillingsformen i novellen er scenisk i og med begivenhederne udspiller sig i enkelte scener, som spilles én efter én.
Skitsen af ”En Sommerdrøm” omhandler en jeg-fortæller og jeg-fortællerens partner. Deres kendskab blev til med et smil, hvilket senere forvandlede sig til kærlighed ved første blik. ”Det fødtes om dagen i et smil, og vi vidste kun, nu at vi mødes” (S. L. 2-3).
Dog sluttede deres kærlighed brat, hvilket beskrives på side 2, L 13-14 ”Aa, hvor er livet trist! Og vi vidste begge, at det var Gravsangen over vor Kjærlighed”
Jeg-fortælleren udtrykker ikke at kunne hvile i sig selv længere, da han længtes så meget tilbage til den tid, de to var sammen. Jeg-fortælleren, beskriver sin forelskelse igennem flashbacks.
”Jeg maatte se ”Villa Ida” blot én gang endnu. Jeg tog afsted sååsnart jeg kunde”. Jeg fortælleren taber sig selv i fortiden og forbliver til dels i den.
Dog vågner han på et tidspunkt op fra sin drøm ”Der var kommet som en Feber i mit blod af savn og stillelig Længsel” (S 3, L 3).
Jeg-fortælleren beslutter sig dog for at komme videre i sit liv og ligge forholdet bag sig ”Jeg saae mig ikke tilbage” (S 4, L 30). Men det lykkedes ikke rigtigt for jeg-fortælleren.
Det er gratis at oprette en konto