Konkurrencestaten: Gode eller onde?

I mange år har den danske velfærdsstat præget den danske borger. Den har bestemt vores økonomi og vores idealer og udskiller sig i høj grad fra andre velfærdsstater. Den danske velfærdsstat bygger på den grundlæggende tankegang om, at alle borgere i det danske samfund har ret til de samme offentlige ydelser uafhængigt af tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med velfærdsstaten er at fremme ligheden, da den bygger på en socialistisk tankegang om chancelighed. Efter en lang florissant periode er velfærdsstaten igennem finanskrisen blevet presset og de kriseår har sat et voldsomt præg. Der har været brug for at tænke nyt for at finde nye finansierings- og vækstmuligheder og i takt med globaliseringen er der kommet et nyt begreb på dagsordenen: Konkurrencestaten.

Idéen om konkurrencestaten bygger på en nyliberalistisk tankegang. Her bliver der sat fokus på konkurrence mellem forskellige nationalstater, hvilket skal sikre størst mulig økonomisk vækst. I takt med globaliseringen har virksomheders og arbejdskraftens frie bevægelighed skabt en konkurrencementalitet mellem nationalstaterne. Den stiller et krav om den største effektivitet og fremmer i modsætning til velfærdsstaten udbuddet og kvalitet af arbejde, hvor den danske velfærdsstat fremmer efterspørgslen på arbejde og bygger på en ret til samme ydelser, uafhængigt af tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor velfærdsstaten vil udvikle det sociale fællesskabsmenneske, sætter konkurrencestaten fokus på det opportunistiske økonomistyret individ.