Konkurrencestaten og identitetsdannelse

s impelthen ikke hjælper de folk fordi det, men de mener ikke at s elvrefleks ion er us undt, men mere at s ociale problemer s kal ikke blive v endt mod individet. A2 mener at, det er et problem at kritis ere s ig s elv og er s om at være på et løb bebånd s om ikke går nogen vegne.A3 mener s å at motivationen ikke hj lper fordi det æ forfølger unge mennes ker og gør det problematis k for eleverne s om ender under

Bilag A1’s forståelse af individets påvirkning i Konkurrencestaten kan tydeligt karakteriseres som et meget liberalistisk syn på dette emne på grund af det mener at individet er, hvad der er skyld i det der sker mod en, og at man skal motivere sig selv, så du kan bidrage i samfundet som et individ og hjælpe samfundet som en konkurrencestat. Man kan se det er et liberalistisk synspunkt da de taler om individet og ikke samfundet og mener det er ens eget liv man skal fokusere på. A2 har derimod et helt andet synspunkt til dette emner og mener ikke man skal kritisere sig selv og skal ikke vende kritikken indad. A1 mener at individet vil have 12 på alle fronter og hvis man ikke kunne opnå det, kan man kun blive sur på sig selv, men også er at man skal være selvstændig som man kan føle er et liberalistisk synspunkt at se ting på denne måde. A1 har så i modsætning til A2 et helt andet perspektiv, for A2 mener så at det ikke er individets kritik om sig selv der hjælper, fordi det erstatter den udadvendte samfundskritik med en indadvendt selvtugt. De siger at deres kritik ikke bliver rettet mod samfundet, staten og arbejdsgiveren, men mod individets selv, hvor hen imod A1 siger man skal rette det mod sig selv. A2 og A3 er enige om at de skal sige fra konkurrencestatens logik vedrørende en bedre selvdisciplin og være ensrettet. I A2 og A3 kan man karakterisere de er Anti-liberalistisk, som kan tolkes at de har et socialdemokratisk perspektiv. I A3 mener de det modsatte af bilag A1 hvor de mener at et karakterræs kan give dem stress, og de vil ikke presse sig igennem uddannelsen bare for at finde et respektabelt arbejde som der såsom bliver kaldt ”hamsterhjul” på den måde at de kommer til at arbejde endnu hårde til ingen ende, ment at de skal have et højt fokus for deres sekundær socialisering i stedet for deres primære. Hvorimod A1 mener at med motivation kan vi skabe et nyt dannelsesideal for konkurrencestaten og kan komme et skridt videre i den internationale konkurrence, dette er mere for de unge så de kan motivere sig selv til en uddannelse, som de mener er kritisk at gøre, så de kan komme videre med en viden og uddannelse og kunne starte en virksomhed, som kan hjælpe i vores økonomiske vækst og hjælpe samfundsfællesskabet i stedet for at tænke på en selv og bidrage til Danmark. Som A2 svare med at den liberalistiske måde at klare sig selv som individ som et effektiviseringsmiddel for at kunne opnå konkurrencevilkårene, og mener så at det er et, som sagt før ”et hamsterhjul/løbebånd” hvor man løber og kommer ingen vegne.