Det danske arbejdsmarked: flexicurity og konkurrencestaten

For at finde ud af om det danske arbejdsmarked kan sammenlignes med humlebien, vil jeg starte med en redegørelse for dynamikkerne på det danske arbejdsmarked, hvor jeg vil fokusere på den danske model. Dernæst vil jeg undersøge udfordringerne for den danske model og til sidst vil jeg diskutere den danske velfærdsstats udfordringer i lyset af begrebet om konkurrencestaten og neoliberalisme.

Redegør for dynamikkerne på det danske arbejdsmarked.

Flexicurity er et vigtigt begreb, når man taler om det danske arbejdsmarked. Flexicurity er en sammensmeltning af de to engelske ord; flexibility og security. Begrebet refererer til en model, der kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med flere former for sikkerhed for medarbejdere. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en fordeling af arbejde mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel i forhold til andre landes. Det ekstraordinære ved den danske model er, at den er meget fri i den forstand, at staten ikke har særlig stor indflydelse. Derfor griber staten og folketinget meget sjældent ind og der er ingen lov om mindsteløn i Danmark, hvilket der er i de fleste andre lande. I Danmark forhandles lønnen mellem arbejdsgiver og fagforbund, når der forhandles overenskomst.