En dag skulle jeg med far ud på en af hans gårde jeg var rigtig glad fordi det var min første gang, han havde fortalt mig om hvor sjovt og spændene det var at komme der ud. Og da vi var kommet ud på gården var alle virkelig glade, men de var også beskidte, fattige og der var huller i deres tøj. Jeg følte mig rigtig trist over det og da jeg havde meget fint tøj på i forhold til dem, men til gengæld var de glade for hvad de havde. Der var mange børn der over, de legede ikke de arbejdede kun, de var ikke ligesom mig. De havde ikke alle de ting som jeg havde. Jeg gik over til far fordi jeg havde mange spørgsmål. Jeg ledte efter far i jeg ved ikke hvor lang tid, og efter måske tyve minutter fandt jeg ham så stor var denne gård. Så spurgte jeg ham ”far hvorfor er alle disse børn og voksne så beskidte, fattige og har huller over alt i deres tøj” så sagde han ” det er noget du finder ud af når du bliver ældre” så sagde jeg ” men, men okay, hvor gammel skal jeg være før du fortæller det” far sagde ”det må tiden vise” så gik trist væk. Hver gang jeg kom over til nogle af dem der arbejder var de glade og talte pænt til mig. Men så der jeg ville spørge nogle af børne om at vi skulle lege, hørte jeg dem tale om hvor meget smart jeg spillede, når jeg ikke engang gjorde noget jeg vil bare gerne lege med dem og de tænker sådan nogle dårlige ting om mig. Jeg viste at der var noget galt med at de var så søde og det passer ikke. Jeg gik for mig selv fordi jeg ikke gad at lege med folk som ikke kan lide mig. Så ledte jeg efter min far jeg kunde ikke finde ham, så kunne jeg se ham skælle folk ud og han fik dem til at lave en masse arbejde, så kikkede han mod mig, og så, så han mig. Så råbte han [NAVN A] er det dig så kom jeg frem, jeg var bange for hvis han skulle skælle mig ud eller noget som det. Men så tog han fat i mig og gik ud med mig, han fortalte mig at man skal skælle dem ud før de laver noget og de er bare nogle dovne mennesker. Så tænkte jeg når det er derfor at han er sådan. Men jeg vil stadig ikke være sådan jeg ville være sød imod dem, man har ikke brug for at være streng imod dem man kan fortælle dem hvad de skal gøre. Selvfølgelig hvis de ikke hører efter kan man skælle dem ud men ikke torturerer dem, og hvis de stadig ikke hører efter kan man fyre dem og finde nogle nye der gerne vil. Så da jeg kom hjem fortalte jeg alle mine venner om det, og de sagde jeg havde ret i hvad jeg sagde. Men jeg kan stadig ikke lide de der børn over på gården. Jeg ville gerne lege med dem, men det er jeg kommet over jeg har allerede massere venner og de er nok. Måske en anden dag vil de lære at opføre sig pænt, og lære ordet respekt og dens betydning. Den dag de lære noget vil de måske gerne lege med mig. Nogle bliver jeg også træt af at lege med mine venner, fordi de altid har det med at spille smart med alt deres legetøj. Det er især de ældre drenge og piger (teenagere) der spiller smart med deres hus og deres fars penge. Jeg er bare et ganske adelmindeligt barn, jeg kan ikke lide at gå rundt og spille smart med mine ting, det eneste jeg godt kan lide at gøre er at gå ud og lege. Jeg tror i vært fald det er det normale børn gør. Alle mine søskende og mine forældre er ligeglade med de fattige men det er jeg ikke, jeg tænker altid over hvorfor alle ikke har lige mange penge, hvorfor alle bliver behandlet forskelligt, eksempel over på gården der var en masse mænd med en pisk i hånden der råbte af arbejdere da de bare holdte den mindste pause. Jeg tænker bare hvorfor skal de arbejde så hårdt, hvorfor arbejder de ikke ligesom min far han har jo massere penge. Men alle er ikke den samme alle er forskellige. Men sådan er livet, livet har opture og nedture. Jeg er så glad for alt det jeg har i dag, og jeg syndes at man skal være taknemlig for alt hvad man har, det er jeg, og jeg vil altid huske at der vil altid en der har det dårligere end en selv.
Det er gratis at oprette en konto