Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi har travlt med studier, job, sociale aktiviteter og privatliv. Vi er forbrugere, og materialisme spiller en væsentlig rolle for vores livsstil. Ikke mindst i storbyen skal det moderne menneske forsøge at leve op til samfundets normer og krav om det perfekte liv. Vi stræber hele tiden efter at opnå noget, som ikke nødvendigvis er vigtigt for os selv, men som giver os status i samfundet. Overfor denne hektiske, materielle livsstil i velfærdssamfundet er et simpelt liv i naturen. I naturen kan mennesket søge tilbage til et mere primitivt liv og dermed måske en mere autentisk tilværelse. Dette ses netop i romanen ”Doppler”, hvor hovedpersonen fravælger sit velstrukturerede liv i storbyen til fordel for et simpelt liv i skoven.
Romanen ”Doppler” (2004), skrevet af den norske forfatter Erlend Loe, handler om familiefaren Andreas Doppler. Doppler lever et normalt liv med kone og børn, indtil han en dag, kort efter sin fars død, styrter på cykel i skoven. Styrtet udløser et pludseligt behov for at genfinde sig selv, og Doppler beslutter at vende sin familie og samfundet ryggen. Han flytter ud i en skov nær Oslo, hvor han slår sig ned i et telt sammen med elgkalven Bongo og senere sønnen Gregus. Romanen beskriver Dopplers tilværelse i skoven, og Doppler vender aldrig tilbage til civilisationen. Tværtimod rejser han i slutningen af romanen videre mod øst sammen med Bongo og Gregus for at fortsætte kampen mod det, som han kalder ”kompetencen”. Dette uddybes senere.
Det er gratis at oprette en konto