annx4610 2. december 2019 Tinglev Skole 9.X Skriftlige fremstilling Essay - opg. 3
Jeg bliver skræmt! Gør du?
Hvorfor bliver vi bange? Er der en mening med det? Er vi skabt sådan? Skal man virkelig være frygtløs for at se en gyserfilm? Det er spørgsmål, som mange tit spørger og tænker på. Jeg tænker i hvertfald på dem. Jeg føler mig som sådan en kylling, når det kommer til gyserfilm. Jeg tror simpelthen bare ikke, at jeg er i stand til at se en såkaldt “horror-movie”, som mange andre kan. Det kan jeg bare ikke, og sådan er det. Jeg kan huske, der var engang hvor jeg var hjemme ved en veninde, og vi skulle se en film, da vi var alene hjemme. Vi går ind på Viaplay, for at se hvilke film, der kunne være interessante. Hun stopper hurtigt op ved en og råber: “Den her skal vi da så meget se!” Jeg kigger på skærmen og hun har fundet en eller anden gyserfilm, som vi åbenbart bare skulle se. Jeg sagde dog pænt nej tak til hende, fordi jeg hader gys. Hun blev nærmest helt skuffet, over at jeg ikke ville se en gyserfilm. Hvad er det der får folk til at ville se en gyser? Det forstår jeg ikke og nok heller ikke de andre 20% af os mennesker. Prøv at tænk, at over halvdelen af os mennesker vil gerne se en gyserfilm. Det giver da ingen mening. Hvorfor se noget for at blive skræmt? Det kan da godt ske, at det bare er mig der er noget galt med, men jeg ved, at jeg skal ikke se nogen former for gyser. Jeg skal overhovedet ikke se gyserfilm. Det skal jeg ikke, fordi jeg ved på forhånd, at jeg vil dø af skræk. Jeg ved ikke om det er mig der fejler noget, men det er som om, at alle andre i min klasse bare elsker at se gys. Det giver ingen mening at blive så skræmt, at man knap nok tør at gå alene udenfor i mørket. Det er ligesom at drikke sig så fuld, at du ikke kan huske hvad man har lavet. Dumt. Dumt siger jeg bare. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal beskrive det, det “sjove” er at jeg aldrig nogensinde har prøvet at se af en gyser. Det minder lidt om det man siger, når man f.eks. ikke kan lide tomater, men har faktisk aldrig smagt på det. Det minder mig om, at der var engang for nogle år tilbage, jeg tror, at jeg var 10 år eller deromkring. Men der sagde jeg også, at jeg ikke kunne lide spinat, og jeg havde faktisk ikke prøvet det overhovedet. Jeg fandt så ud af, da jeg havde smagt det, at jeg faktisk godt kan lide spinat og det er nærmest min favorit nu. Så måske skulle jeg bare prøve at se en gyserfilm? Jeg kunne også lade vær? Mathias Clasen, som er gyserfilmforsker fortæller at: “Filmen ikke er virkelighed, og det kan vi hele tiden fortælle os selv. Ydermere kan vi til enhver tid slukke skærmen eller forlade biografen, for vi er i kontrol.” Vi er i kontrol? Fordi at vi kan gå eller slukke for det. Det er ikke ensbetydende med, at vi har glemt alt det vi har set. Så bare fordi, at vi er i kontrol betyder det ikke at det hele er glemt. Vi har blot sat det på pause. Hvad nu hvis jeg ikke har kontrol? Det har jeg sikkert ikke. Jeg løber nok bare skrigende bort. Ej, det håber jeg godt nok ikke, at jeg ville gøre. Jeg ville ønske, jeg turde at se en gyserfilm, men jeg ved bare med 100% garanti, at det kan jeg ikke, så hvorfor prøve? Jeg stiller alt for mange spørgsmål, jeg skal bare gøre det. Det siger jeg nu, men gør det aldrig. Hvorfor. Fordi jeg er en kylling med stort k, og sådan er det bare.
Det er gratis at oprette en konto