Frygtens psykologi: Darwin, Dracula og horrorgenren

Vi som mennesker bliver ofte fristet af det der skræmmer os. En stor del af vores kultur og litteratur er præget af frygtindgydende væsner og historier, som giver et kick og en ubeskrivelig følelse igennem hele kroppen. Det en følelse som får vores puls helt op, så man kan mærke hjertet banke hurtigt fra ens bryst. Som giver os gåsehud over hele kroppen, men som på samme tid også føles underlig rar. Så rar en følelse at største delen vælger at se gyserfilm, høre podcast, læse en gyserroman eller hvad man nu har lyst til, helt af sig selv, for at opnå den følelse, som mange oplever som nydelse. Men hvad er det der gør at vi mennesker får en nydelse af og blive skræmt? Og hvorfor bliver vi overhovedet skræmt af væsner som vi godt ved ikke findes i virkeligheden?

Det kommer Mathias Clasen med en masse gode forklaringer på, i artiklen ”Darwin forklare Draculas fascinationskraft, som er blevet udgivet på Videnskab.dk d. 24. oktober 2008. Mathias Clasen er det man kalder litteraturdarwinist, hvor man tolker skønlitteraturens figurer bogstaveligt, som biologiske væsner. Han siger derfor ” Når barnet oplever angstfølelse ved at høre om en heks eller en drage i et eventyr, er det fordi, menneskebarnet rent biologisk er programmeret til at frygte alt, hvad der minder om rovdyr.”