”Et samfund” er et digt skrevet af Inger Christensen i 1969. Digtet er med i digtsamlingen ’Det’ og fortæller om hvordan et samfund kan være bygget op, og hvordan det kan føles at bo i nogle bestemte rammer.
Digtet er bygget op af to strofer med fire verselinjer i hver strofe. Der er krydsrim gennem hele digtet. I første strofe er krydsrimene ABAB og i anden strofe er de CBCB. I første strofe bliver der nævnt i anden verselinje: ”At alt er en eneste blok” og i fjerde verselinje: ”At livet er gået i chok”. Disse to sætninger minder meget om hinanden. Dette har digteren valgt at gøre fordi det gør det nemmere for læseren at læse og det giver en rytme til digtet.
I anden strofe bliver ”Og hjertet’” gentaget to gange i de to første verselinjer. I denne sammenhæng har Inger Christensen nok valgt at gøre det af samme grund som den første gentagelse, nemlig at det er nemmere at få en rytme i digtet.
I de to første verselinjer siger digtet: ” Et samfund kan være så stenet, At alt er en eneste blok”. Dette kan for eksempel betyde at et samfund kan være virkelig hårdt, tungt og firkantede. Det betydende at alt virker som det samme, og ikke rigtigt har nogle former eller liv på nogen måde. Så hvis man for eksempel forestiller sig noget stenet med en blok facon er der sikkert kanter og det er ikke noget der kan ændres. Fordi sten er rimelig urokkeligt og ikke nemt at forme.
Det er gratis at oprette en konto