Kronik: Eksamen er da lut og lagkage, af Bodil Christensen

Mange 9.klasser er blevet så afhængige af det teknologiske, at de har så svært ved at klare sig selv uden.

Bodil Christensen er en censor for 9.klasser. Hun vælger at skrive en debat i Politiken om hendes oplevelse med at være censor. I Bodil Christensen debat "Eksamen er da lut og lagkage" er hendes hovedsynspunkt at 9.klasses elever ikke er fagligt gode nok. Hun har i år 2011 valgt at fokusere på elevernes (manglende) sproglige beredskab, som hun kalder det. Hun har fundet følgende underpunkter, et at 9.klasser ikke ved hvordan verden fungere, to at mange tosprogede har svært ved det grammatiske, tre at eleverne har en manglende forståelse for ords betydning og fire at det ikke kun er skolens ansvar, at eleverne lærer noget, men også forældrenes. Bodil Christensen vælger at skrive overskriften " Eksamen er da lut og lagkage" ukorrekt bevidst, nemlig for at spore ind på hendes påstand om 9.klassers skriftlige færdigheder: "Hvert forår har jeg fornøjelsen af at læse 'danske stile' fra folkeskolens overbygningselever. Jeg skal give eleverne karakter for indholdet, hvad oftest er let og ligetil (lut og lagkage som de ville skrive),(...). Hun vælger at skrive "(...) lut og lagkage som "de" vil sige" og med "de" mener hun 9.klasserne. Spørgsmålet er nu, om det egentligt er rigtigt at 9.klasser har så svært ved at formidle og reflektere som Bodil Christensen giver udtryk for. Hun har jo været censor i mange år og har derfor fået dannet sig et billed, af hvordan 9.klassers skriftlige færdigheder er. Med alle hendes underpunkter fortæller hun, at 9.klasserne bare ikke er gode nok fagligt, på baggrund af det hun har oplevet som censor. Hun udtaler at 9.klasser ikke ved hvordan verden og samfundet fungere. Hun mener at de f.eks. ikke ved hvordan det er at være anholdt på en politistation, hvordan det er at takle et fritidsjob og hvordan det er at være med en flyvemaskine. På den side kan man jo sige, at det er oplagt at vide hvordan det er, at flyve med flyvemaskine og hvordan det er at håndtere et fritidsjob, da det jo er helt almindelige ting, man kan blive udstillet for i hverdagene. På den anden side pointerer hun, at unge ikke ved hvordan det er at være anholdt på politistation- det er jo en selvfølge, de er jo blot de 15-16 år, ergo ikke så erfarne. Desuden kan der være andre årsager til, at eleverne ikke kan relatere til de forskellige lejligheder. F.eks. kan det være at eleverne har svært ved, at beskrive deres tanker og følelser på skrift. Bodil Christensen udtaler, at eleverne har en manglende forståelse for ords betydning, og dette kan skyldes flere årsager. For det første så kan det være, at eleverne ikke tænker over hvad de skriver af ord, men vælger bare at skrive dem fordi det lyder godt? For det andet kan det være, at det ikke er eleverne der er skylden i, at de har en manglende forståelse for ord, men lærerne. Måske er det således, at lærerne ikke vælger den rigtige