Det lyriske jeg føler sig overtaget af en fornemmelse. Jeg antager at det lyriske jeg er en pige da det tydeligvis er kvindeben på billedet og hun nævner: (vers 13) "Gemte mine dukker". Hun vil gerne flygte fra denne fornemmelse. Måden hun flygter på er: (vers 23-26) "Jeg må ud at svømme, ganske langsomt over til den modsatte kyst". Digtets stemme: Det lyriske jeg står midt i det hele og er forvirret. Hun er meget bestemt i sine bestemmelser da (vers 1-2) "du har boet i mig længe nok". Hvilket hentyder til: "Nu kan det være nok!" Stemningen er påvirket af det lyriske jegs fortvivlelse og forvirring. Komposition og forløbsbeskrivelse: Det hele foregår i en tanke. Selv: (vers 23-26) "Jeg må ud at svømme, ganske langsomt over til den modsattte kyst" er en tanke ergo en metafor. Sproglig/stillistisk analyse Metaforen: (vers 1-2) "Du har boet i mig længe nok" skaber en vis stemning der påpeger det lyriske jegs følelse. Hun vil gerne af med denne byrde/følelse. Hun besjæler denne byrde/følelse ved at kommandere: (vers 3-4) "Du bliver nødt til at flytte". Vers 13: "Gemte mine dukker" og: (vers 17) "Tag mit legetøj" symboliserer barndom. Kontrasten mellem: (vers 17) "tag mit legetøj) og lige efter: (vers 18-19) "jeg har ikke lyst til at blive voksen" kan jeg desværre ikke forsvare. Fortolkning: Budskabet i digtet er at man skal holde ved barndommen. Det lyriske jeg pointerer fordelene ved barndommen og flygter fra at blive voksen. Vurdering: Det er ikke min stil af digte, men en æstetisk vurdering: Det er et godt digt da man kan relatere til det i vores alder da det ikke er længe siden vi har droppet legetøjet og udskiftet det med mere "voksne ting". Perspektivering:
Det er gratis at oprette en konto