Ved den lille bondegård med nogle sovende får og køer boede en ung mor.
"Moder Liva jeg kan ikke falde i søvn".
"Hvorfor dog ikke det Casper".
"Jeg savner far".
"Men søde Casper du ved jo godt, at din far er rejst til Amerika", sukkede moren.
"Eeeeeerrgh altså"! Sukkede drengen, imens han kløede sin lille næse.
”Mor vil du ikke nok fortælle den historie, som du engang snakkede om”! Sagde den lille, smilende, lyshårede dreng, der skiftede emne til noget helt andet.
Det var historien, som hun fik livsglæde af. Den historie kun få havde oplevet. Kun få havde hørt om. Hendes plejefamilie havde hørt om, der ikke engang troede på hendes historier. De sagde bare, at det var noget vrøvl. Hun ævlede løs i timer om sin oplevelse, men ingen troede hende. Og endelig var hendes barn blevet klar til at høre om Cruzuella. En parallel verden.
"Hvilken historie"? Sagde hun forvirret, selvom hun udmærket godt vidste, hvad sønnen mente.
"Nej du skal vågne tidligt op og hjælpe mor med at høste korn i morgen Casper"! Sagde hun, selvom hun rigtig gerne ville fortælle ham historien.
Casper gav sin mor nogle bedende blikke med de lange øjenvipper. Moder Liva tøvede. "Eeeeehhrrg altså de øjne virker altid på mig", løj hun, for hun kunne sagtens sige nej, selvom sin søn kunne lave et bedårende ansigt med de buttede kinder.
Det er gratis at oprette en konto