Pigen og den tørre verden

”Du kan ikke fange mig” sagde hun fnisende mens hun løb gennem skoven. Hun kiggede tilbage på mig. Jeg løb alt hvad jeg kunne, efter hende. Hun løb hen mod floden, som løb hele vejen ned gennem skoven. Jeg løb med. Hun var min bedste veninde, det havde vi været lige siden vi startede i børnehaven. Hun krydsede floden. Jeg gjorde det samme, lige indtil at strømmen tog fat, og jeg blev trukket gennem vandet, som skudt ud af en kanon. I det næste øjeblik var jeg på vej ned af et vandfald. Jeg skreg, og var meget bange. Men pludselig skete der noget. Jeg landede helt uskadt, på en hård og tør jord, ligeså tør som en ørken. Det var et underligt sted. Vinden susede gennem luften. Jeg kiggede mig omkring, men der var ikke nogen. Jeg begyndte at gå hen mod en lille plads, med skulptere. De var meget underlige. En af statuerne forestillede et katte-menneske. Den havde menneske krop med katte hoved og hale. Pludselig kunne jeg høre en puslelyd bag mig. Og i det næste øjeblik stod en halvhjort foran mig. Jeg blev bange og gemte mig bag katte-mennesket. Halvhjorten havde hjorteben, gevir og et menneskehoved. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Halvhjorten kom pænt hen og spurgte han mig ”hvad laver du her?” ”Jeg ved det ikke, jeg faldt ned af et vandfald og pludselig var jeg her. Hvad er du?” svarede jeg stille. ”Jeg er en grimf, og den statue du stod og kiggede på, er en forstenet misling.” ”har den været levende? Hvad er det her for en verden?” han fortalte mig at det var et magisk land, som hed Penisia, men som mislingerne havde overtaget. Han sagde ”de er meget bange for vand, og har derfor fjernet alt vandet fra søerne, og gjort skoven så tør som en ørken. Men profetien siger at en dag vil der komme et menneske barn, og redde Penisia” Han tog mig med. Jeg spurgte hvorfor mislingen var blevet forstenet, og han forklarede mig, at det havde været fordi der var én misling, som ikke var bange for vand, og ikke ville være med til at overtage Penisia. Så var de onde mislinger blevet sure, og havde de forstenet den. ”Det var en af mine venner, men det var mange år siden nu.” Han tog mig med hen til en af hans venner, han var troldmand. Når han svingede sin stav, kunne han udføre magi. Men hans magi var bare ikke stor nok til at kunne overvinde mislingerne. ”jeg har ventet på dig i årevis, det er præcis som profetien sagde. Det er dig der skal redde Penisia” sagde han. ”hvordan skal jeg overvinde mislingerne, og vinde jer Penisia tilbage?” spurgte jeg uforstående. ”ja.. det er så lige det der er spørgsmålet, alt hvad jeg ved, er at jeg skal lære dig magi” svarede troldmanden. Jeg var ikke helt tryg ved situationen, men jeg vidste hvad jeg var nødt til at gøre. Han lærte mig besværgelser, og hvordan man bryggede en trylle eliksir. Jeg lærte hurtigt. Pludselig en dag, kom der en hær af mislinger ind ad døren. Jeg var ikke klar til kamp endnu. ”løb mit barn, løb!” havde troldmanden råbt til mig, inden hæren havde båret ham bort. Jeg havde gjort hvad han havde sagt, og skyndte mig væk. Jeg løb gennem den knas tørre skovbund, og prøvede at finde et sted, hvor jeg kunne gemme mig. Der var en storm på vej. Jeg søgte hen mod et bjerg. Jeg fandt en lille bitte hule hvor jeg akkurat kunne være i. Jeg sad klemt, med stormen var så stor at jeg ville blæse væk hvis jeg gik ud. Efter lidt tid havde stormen lagt sig, og jeg kunne gå lige så stille ud. Jeg gik hen til troldmandens hus, der var ingen. Jeg fandt en lille magibog, og jeg forsøgte at lære mig, det var svært, men jeg vidste at grimfen og troldmanden var i fare. Bagerst i bogen stod der en forstenelses forbandelse, og hvordan man ophæver en forstenelses forbandelse. Jeg pludselig fik jeg en idé. Jeg skulle helt klart tage hen til den forstenede misling, ophæve forbandelsen. Jeg løv af sted, men havde svært ved at finde vej. Men til sidst fandt jeg, den tørre lille plads med statuer, som var forstenede væsner. Jeg kom i tanke om, at de nok alle samme var blevet forstenet fordi de var gode, og var en trussel for mislingerne. Så jeg besluttede mig ihærdigt på at vække alle væsnerne til live. Jeg læste ophævelses besværgelsen højt op fra bogen, og rigtig nok vågnede de stille op. Da de fik øje på mig, åndede de lettet op. De vidste at det var mig der skulle overvinde mislingerne, som profetien havde sagt. Vi gjorde os til en hær. Vi bevægede os hen mod troldmanden lille hytte. Vi fandt nogle våben under troldmandens røde, store klædeskab, og var da klar til kamp. Jeg vidste ikke hvor mislingeslottet var, så den gode misling måtte føre vej. Vi skulle helt om bag ved de store bjerge. Jeg tænkte på om der var sket noget med troldmanden, og grimfen. De var blevet mine venner. Snart var vi henne ved slottet. Pludselig var der et skilt, hvor der stod: ingen adgang for uvedkommende! Hvis menneske børn ses, skal de udleveres på mislingeslottet omgående. Hvis ikke, bliver i halshugget. Jeg blev forskrækket. Måske var troldmanden og grimfen blevet halshugget. Jeg stivnede. Så var vi ankommet til slottet. Det var stort og gråt, meget kedeligt. Jeg sneg mig i på slottet, for at finde troldmanden og grimfen. Jeg listede rundt inde på smalle mørke gange. Pludselig var der en misling foran mig. Den tog fat om mig, og smed mig til fange. Der var helt mørkt inde i i fangerummet, og jeg blev bange. I næste øjeblik hørte jeg en svag lille stemme ”hallo, er det nogen?” ”er det dig troldmand?” svarede jeg ”ja, det er mig. Er du kommet her alene?” spurgte han. ”nej, jeg har dannet mig en hær. Jeg fandt en ophævende besværgelse mod forstenelser, så jeg vækkede dem til live.” svarede jeg. Det sagde en høj lyd, og pludselig stod jeg uden for slottet sammen med troldmanden. Mislingerne havde samlet en hær og var klar til kamp. De stormede mod os. Vi gjorde det samme, men jeg tøvede lidt. Jeg var så bange. Mislingerne var mindst 30 flere end os. De skar hovederne af hinanden, og der lå døde væsner over alt. Jeg skulle forstene deres dronning og konge. Besværgelsen kærte rundt i mit hoved. De red bagerst i en hestevogn. Jeg måtte helt derned uden at hæren skulle se mig. Der lå en masse blod på jorden. Det gjorde ondt at se på. Mange fra min hær var gået bort, men vi skulle nok klare den. Jeg listede mig ned til hestevognen, og skulle lige til at sige besværgelsen, da jeg blev ramt af en pil lige i benet. Jeg falder ned på den hårde tørre jord. Men andrelinden pumpede gennem mit blod, og jeg rejste mig op uden at tænke over det. jeg løb hen til hestevognen jeg råbte besværgelsen, også forstenede de. Jeg åndede lettet op. Men da en misling kom mod mig med et spyd, tog jeg en tilfældig pind fra jorden og tæsker læs på den. Til sidst døde den. De sidste mislinger der var tilbage, overgav sig til det gode. Alt vandet, og det gode vejr kom tilbage, og menneske barnet blev udnævnt som prisesse af Penisia. Hun flyttede ind på slottet sammen med grimfen og troldmanden. Og det var sådan mislingerne blev besejret.