Analyse og fortolkning af Pontoppidan ”Ane Mette”, 1887
Novellen Ane Mette er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1887. Han var samfundskritiker i 1800-tallet og realismen var en af de store fokuspunkter i hans forfatterskab. Han blev født i 1857 og døde i 1943.
Ane Mette er en socialrealistisk novelle, som er skrevet under Det Moderne Gennembrud. Det var en oprørsperiode mod den pyntede virkelighed, hvor alt det gode i samfundet kom i fokus, mens den sande virkelighed blev holdt skjult. Novellen viser uligheder mellem de forskellige socialklasser i samfundet. Den viser hvordan de fattige blev undertrykt og havde dårlige livsvilkår, mens rigdom kunne skaffe, hvad som helst uden begrænsninger.
Novellen handler om en fattig familie, som bor ude på landet. Der er en enlig mor, som havde fire børn og boede sammen med sin mand, der var alkoholiker. Hun mistede sit førstefødte barn ved navn Ane Mette for tyve år siden af sygdomsmæssige årsager. Og for knap fire år siden døde hendes mand på grund af sine dårlige drikkevaner. Hun står i en hård situation, hvor hun skal grave sin afdøde datter op, for hun ikke havde råd til at betale for gravpladsen. Pladsen på kirkegården skulle bruges til en rig families afdøde.
Det er gratis at oprette en konto