1: Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem partivalg og holdning til, om der er råd til at bevare velfærdsstaten på lang sigt? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør sammenhængene.
Helt enig
Nærmest enig
Hverken enig eller uenig
Nærmest uenig
Helt uenig
Ved ikke
A: Socialdemokratiet
3,84%
17,90%
33,95%
22,73%
12,21%
9,37%
B: Radikale
5,37%
30,58%
28,93%
20,25%
6,40%
8,47%
C: Konservative
11,34%
32,30%
25,09%
19,59%
6,19%
5,50%
F: Socialistisk Folkeparti
2,73%
15,06%
28,41%
27,55%
16,50%
9,76%
I: Liberal Alliance
19,27%
34,56%
24,46%
11,93%
3,36%
6,42%
K: Kristendemokraterne
4,76%
30,95%
28,57%
16,67%
4,76%
14,29%
O: Dansk Folkeparti
6,63%
25,68%
35,37%
16,67%
7,31%
8,33%
V: Venstre
9,00%
28,78%
32,48%
16,80%
5,39%
7,56%
Ø: Enhedslisten
5,11%
15,91%
23,18%
20,43%
23,18%
12,18%
I alt
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Tabellen viser den procentvise fordeling af partiernes holdning til udsagnet: ”På langt sigt har vi ikke råd til at bevare velfærdsstaten, som vi kender den i dag.” Yderligere illustrer søljediagrammet fordelingen visuelt, hvor helt- eller nærmest enig og helt- eller nærmest uenig er samlet under to kategorier for at tydeliggøre fordelingen.
Det fremgår, at de blå partier Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har en større andel, som stemte ”helt enig” og ”nærmest enig” end ”helt uenig” og ”nærmest uenig.” Eksempelvis fra Venstre stemte tilsammen 37,78% ”helt -” eller ”nærmest enig” hvor kun 22,19% stemte ”helt -” eller ”nærmest uenig.” De blå partier mener ikke, der er råd til at bevare velfærdsstaten, eftersom partierne støtter op om den liberale tankegang. Ifølge liberalismen vil det frie, konkurrencedrevet markedet skabe vækst, og yderligere opfattes individet som et stærkt, selvstændigt væsen. Individet skal have personlig, økonomisk og politisk frihed og har derfor ikke brug for en stærkere velfærdsstat.
Det er gratis at oprette en konto