Argumenttyper: en gennemgang af retoriske argumenter

I det følgende vil du blive præsenteret for forskellige typer af argumenter. Disse argumenttyper kan du finde i argumentationen i sms'er, journalistiske artikler, kronikker, daglig tale, reklamer etc.. Argumenttyperne bruges af en afsender med det formål at overbevise eller overtale modtageren, og det er derfor væsentligt at afgøre, hvilken form for argument afsenderen anvender. Nogle af disse argumenttyper appellerer til logos, andre etos og atter andre til patos.I en længere tekst vil afsenderen typisk anvende forskellige typer af argumenter. Det er derfor ikke så interessant at se på alle typer af argumenter, afsenderen anvender, men mere at se på, hvilke argumenttyper der er gennemgående eller hyppigst anvendes af afsenderen, da det fortæller noget om, hvad der er karakteristisk for den pågældende tekst. Desuden skal du vurdere effekten eller betydningen af de valgte argumenttyper.I kortere tekster, som eksempel reklametekster, vil der hyppigst være anvendt ganske få typer af argumenter.Tegnargumentet - x er tegn på yArgumentationen bygger sin argumentation op omkring den forudsætning, at noget er tegn på noget andet.Eksempel: At isen på Nordpolen svinder år for år er et udtryk for (er et tegn på) den globale opvarming.Årsagsargument - x er årsag til yAfsenderen bygger sit argument op med, at noget er årsag til noget andet. Eksempel: Det var fordi, at træneren skiftede Bendtner ind ved stillingen 1-1, at vi vandt kampen 2-1.Klassifikationsargument - hvad der gælder for 10x (mængden), gælder også for x (den enkelte)Afsenderen mener, at når det gælder for den største del af en mængde, så gælder det for hele mængden. Her kan mængden være forskellige dele af befolkningen, en type produkter eller lignende. Der sluttes således fra helheden (mængden) til delen (den enkelte)Eksempel: Unge gymnasieelever har alt for meget fritid (underforstået, det har den enkelte gymnasieelev også)eller: 8 ud af 10 forbruger taber 5 kg den første uge (underforstået: så det gør du også).Generaliseringsargument - når det gælder for x (den enkelte), gælder det også for 10x (mængden)Argumenttypen er det omvendte af klassifikationsargumentet, idet det her er sådan, at hvad der gælder for den enkelte også gælder for alle andre. Her sluttes der altså fra den enkelte til helheden.Eksempel: Jeg har selv prøvet at løbe en marathon, og det var ikke synderligt hårdt (så det vil det heller ikke være for andre).Sammenligningsargument - når det gælder for x, gælder det ogsåfor yAfsenderen sammenligner en ting, fænomen, begivenhed eller andet, man forsøger at overbevise om, med en anden, som afsenderen derved påstår er tilsvarende. Hvad der gælder for den ene, må også være gældende for det andet. Forskellen imellem sammenligningsargumentet og generaliseringsargumentet/klassifikationsargumentet er, at man i sammenligningsargumentet kun sammenligner med et enkelt tilfælde, hvor man i generalisering gør det enkelte gældende for flere, og i klassifikationen gør flere gældende for det enkelte.Eksempel: Selvfølgelig bliver det sjovt, Peter. Kan du ikke huske, hvor sjovt det var sidste år?Autoritetsargument - x er sandt, fordi y siger detArgumentet bygger på, at afsender henviser til andre som et belæg for, at påstanden er sand. Afsenderen kan henvise til forskellige typer af autoriteter: