Fysik raport salte

En gryde Noget at rører med Salt Vand En pind Snor Et glas

a

Fremgangsmåden: Vi startede ud med at varme vandet op. Efterfølgende tilsatte vi salt, og blev ved i et godt stykke tid, til vandet ikke kunne opløse mere salt, og derved var mættet. Vi bandt en snor fast på en pind og sank snoren ned i glasset. Derefter satte vi glasset til afkøling, så vandet i glasset langsomt kunne fordampe og danne saltkrystaller. NaCl: Køkkensalts kemiske navn er natriumchlorid, som forkortes til NaCl. Det er opbygget af positive natrium-ioner, Na+, og negative chloridioner, Cl–. Natrium-ionen dannes, når et atom af metallet natrium afgiver en elektron. Reaktionen kan skrives: Na Na+ + en elektron. Chlorid-ionen dannes, når et atom af ikke-metallet chlor optager en elektron. Reaktionen kan skrives: Cl + en elektron ClIoner Ionerne dannes, fordi atomerne herved får samme antal elektroner som en ædelgas. Ædelgasser er de grundstoffer, som står i det periodiske systems i hovedgruppe 8. Det kan fx være, helium, neon, argon, krypton, xenon og radon. Ædelgasserne danner næsten ingen kemiske forbindelser med andre grundstoffer. Så en ion bliver

særlig stabil, når den har samme elektronfordeling som en ædelgas. Dette kaldes ædelgasreglen. Iongitter: Når et salt er i fast form, er det opbygget af positive og negative ioner, som sidder fast i et iongitter. I iongitteret er hver ion omgivet af et antal ioner med modsat ladning. Navngivning af salte: Navnet på salte er sammensat af to ting. Første del af saltets navn er navnet på metallet, hvor metalionen kommer fra. Den sidste del af navnet er navnet på den negative ion. Her et par eksempler af nogle salte: NaCl består af Na+(Natrium-ion) og Cl-(Chlorid-ion) = Natriumchlorid NaNO3 består af Na+(Natrium-ion) og NO3-(Nitrat-ion) = Natriumnitrat KCl består af K+(Kalium-ion) og Cl-(Chlorid-ion) = Kaliumchlorid Opløsning af salt: Salt opløses i vand på den måde, at vandets polaritet, vil gøre så at saltes plus-ioner tiltrækkes til vandets minuspol, og saltes minus-ioner tiltrækkes til sandets pluspol. Det gør at saltet bliver trukket fra hinanden, og bliver blandet med vand, dermed opløst. Der er forskel på hvor let saltet bliver opløst, nogle iongitter sidder ikke så godt sammen og bliver derfor hurtigt opløst, andre sidder meget godt sammen og har derved svært ved at blive opløst. Salts egenskab: Salt har mange nyttige egenskaber. Det kan fx være at tørsalte madvare, som gør at det kan holde sig længer, eller af isning af glatte veje om vinteren, og blødgøring af vand. Hvis man ikke salter de glatte veje om vinteren er det bevist, at antallet af ulykker falder med 88%. Det er en forholdsvis stor procentdel, men salt på vejen kan også have dødbringende konsekvenser. Når vejsalt møder de våde veje, nedbrydes vejene og broerne til dets enkelte komponenter, nemlig Natrium og chlor-ioner. Vandlaget bliver leddene, og ilt fra luften transporteres gennem det ledende vand til jernet i bilen eller broen. Ilt atomer indeholder 6 atomer i den yderste skal. Det er en yderst ustabil opbygning. Denne proces kaldes iltning eller oxidering, og dette kan være katastrofalt for biler og infrastrukturens metaldele. Fejlkilder: Fejlkilder i forsøget, er hvis vandet ikke er varmet nok op, til at opløse salteten. For man kan opløse mere salt hvis vandet er varmt. En af fejlkilderne er også snoren. Hvis den ikke er tyk nok vil der ikke dannes lige så mange saltkrystaller på. Da krystallerne ikke har så meget plads og sætte sig på. Det kan også ses på de to