For få måneder siden troede vi, at Corona kun var noget man kunne drikke. Det skulle så vise sig, at vi tog fejl. Corona tog verden med storm, inden vi vidste af det, var hele verden i lockdown.
Fra den ene dag til den anden vendte hele vores verden sig på hoved. Jeg husker tydeligt onsdag aften. Hele familien af samlet i stuen og venter spændt på, hvad statsministeren mon havde at sige. Vi vidste jo alle sammen godt, hvad der skete i verden, og hvor alvorlig situation var. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg sad da inderst inde og håbede på, at vi ikke skulle i skole. Da hun sagde ordene “skolerne lukker ned” gik telefonen i gang. Det bimlede og bamlede, folk skrev på kryds og tværs nogle glade og andre skrækslagende. Den første time levede vi alle højt på en lyserød sky, fordi vi havde jo lige fået ferie. Indtil vi begyndte at tænke mere over det, og realiteten ramte os. Vi begyndte at stille os selv spørgsmål som, hvad med eksamen, hvornår skal vi have sidste skoledag, kommer jeg til at se de andre igen og hvornår skal vi tilbage.
Det hele var meget nyt i starten, der var jo aldrig nogen, der havde prøvet noget lignende. Hele ens hverdag vendte jo op og ned. Jeg gik fra at være væk hjemmefra fra 8-22 til at være hjemme hver dag, hele dagen. For mig har det haft rigtig stor betydning for mit liv, at jeg skal kigge på de samme 3 mennesker og 4 vægge hele tiden.
Det er gratis at oprette en konto